Vogtmann skifter til os fra Sønderjyske Fodbold

20-årige Alberto Vogtmann er ny mand i Middelfart Boldklub, da vi har skrevet en 2-årig kontrakt med ham. Han er en venstreback med fart i fødderne, og han kommer til fra Sønderjyske Fodbold.

I Sønderjyske nåede han at spille tre kampe for førsteholdet, og i den seneste halvsæson har han været udlejet til FC Roskilde i 2. division, hvor det blev til ti kampe. Søren Godskesen er glad for, at Alberto har valgt os til som sin næste klub.

- Det er rigtig skønt, at vi har lavet en aftale med Alberto for de næste to sæsoner. Han er en hurtig venstreback, og han har et offensivt mindset, når han spiller fodbold. På den måde passer han godt ind i vores trup, og han passer godt til den spillestil, der skal kendetegne os i Middelfart Boldklub.

- Han har i en ung alder spillet tre kampe for Sønderjyske Fodbold, hvor to af dem var i Superligaen, så det er en spiller, der foruden et fornuftigt potentiale også allerede nu har et godt niveau. Det viste han også i foråret, da han præsterede godt for FC Roskilde. Så det er en spiller, der skal ind og konkurrere om spilletiden fra første dag, og det er en spiller, jeg har en stor tro på, bliver endnu bedre i løbet af de næste to år, siger Søren Godskesen.

For hovedpersonen selv er det også glædeligt at have sat sin signatur på en kontrakt med Middelfart Boldklub.

- Jeg er rigtig glad. Jeg synes, Middelfart præsenterede mig for en rigtig spændende plan, og jeg kan godt lide den måde, de ønsker at spille fodbold på. Selvom jeg er forsvarsspiller, så kan jeg godt lide at have bolden, og jeg vil beskrive mig selv som en offensiv venstreback, siger Alberto Vogtmann.

Det er indtil videre blevet til 13 fodboldkampe på seniorniveau, hvor to af dem var i Superligaen, en enkelt i Oddset Pokalen – og 10 af dem i 2. division. Derfor er han også klar over, at der stadig er meget fodboldmæssig udvikling foran ham.

- Jeg er en ung spiller, der har tro på mig selv. Men jeg ved samtidig også, at jeg ikke har spillet så meget seniorfodbold endnu. Derfor er der selvfølgelig meget at lære for mig endnu, men det går bestemt fremad. I forhold til at tage næste skridt, der ser jeg Middelfart som det rigtige valg for mig. Her er nemlig mulighed for, at jeg kan få støtte fra mere erfarne spillere, samtidig med at jeg forhåbentlig kan gøre det så godt, at jeg får masser af minutter på banen, siger Alberto Vogtmann.

Alberto Vogtmann, som i øvrigt blandt andet spillede i MG & BK, da han som barn spillede fodbold, bliver en del af vores divisionstrup, som har første træning mandag d. 29. juni.

{{brizy_dc_image_alt entityId=

Seneste nyheder

{{brizy_dc_image_alt entityId=
{{brizy_dc_image_alt entityId=
{{brizy_dc_image_alt entityId=
{{brizy_dc_image_alt entityId=
Menu
Tæt på flot comeback i sæsonens sidste kamp
Kaptajn-Thomsen forlænger med et år
Mads Greve stiller støvlerne på hylden og bliver assistenttræner
{{brizy_dc_image_alt imageSrc=
Meget mere end fodbold

Bliv en del af Middelfart Boldklubs stærke sponsornetværk og få adgang til det som skaber værdi for netop DIN virksomhed.

Privatlivspolitik

Middelfart Stadion

Adlerhusvej 3

5500 Middelfart

Administration

Korsholm Allé 21

5500 Middelfart

Kontakt os

Telefon: 20 12 98 58

E-mail: sg@middelfartboldklub.dk