Fremad Amager trak det længste strå

CampoBet 2. Division, 14. Runde
Lørdag d. 31. oktober kl. 15.00, Sundby Idrætspark
Fremad Amager – Middelfart Boldklub 2-1 (0-1)
0-1 Frederik Møller (38.)
1-1 Christoffer Boateng (61.)
2-1 Martin Lauritsen (85.)

Kampens forløb:
Lørdag eftermiddag var vi taget til Amager, hvor Fremad Amager ventede i 14. runde af CampoBet 2. Division. Et hold vi tidligere på efteråret spillede 1-1 med hjemme på Middelfart Sparekasse Stadion. Samtidig også et hold det blot var to point efter os inden kampen.

Derfor kunne man godt forvente en jævnbyrdig fodboldkamp, og det var da også tilfældet. Det var dog os, der kom bedst fra land i kampen, og i store dele var vi i kontrol i første halvleg. Foruden en annulleret scoring for offside i kampens indledning var det ikke mange gange, Fremad Amager testede os af.

Fra vores side trykkede Jerailly Wielzen af efter små ti minutters tid, og 25 minutter inde i opgøret var det Aaron Akalé, der var tæt på at bringe os på sejrskurs, men en glimrende redning fra hjemmeholdets keeper, holdt bolden ude af kassen.

Ti minutter senere sparkede Villemoes den tæt forbi den fjerneste stolpe, men få minutter efter var der gevinst. Jerailly Wielzen smed et indlæg ind i feltet, efter han havde afdriblet sin direkte modstander. Den modsatte wingback, Frederik Møller, kom godt med ind i feltet, og han headede sikkert bolden i kassen til en velfortjent føring på 1-0, som holdt frem til pausen.

Mens vi var i god kontrol i første halvleg, så var anden halvleg en mere rodet omgang. Rigtig mange boldtab fra begge mandskaber gjorde, at inden hold rigtig fik kontrol over opgøret. Vi var tæt på en enkelt gang tæt på at komme på 2-0 ved Matthias Præst, der trykkede af fra kanten af feltet. Afslutningen med venstreskøjten fløj dog over mål.

Et kvarter inde i anden halvleg fik Fremad Amager udlignet. Et indlæg blev smidt ind i feltet, og Christoffer Boateng steg umarkeret til vejrs, hvorefter han headede bolden i kassen til 1-1.

Minuttet efter fik vi testet Amagers keeper af med en spids afslutning, men han lykkedes med – efter lidt besvær – at redde bolden og sidenhen fange riposten.

Det lignede længe endnu en uafgjort kamp, da begge mandskaber havde svært ved at skabe chancer. Derfor var det også endnu mere bittert for os, at Fremad Amager efter 85 minutter igen lykkedes med at sende bolden i kassen. Igen var det et indlæg, der blev smidt ind i feltet, og denne gang var det så Martin Lauritsen, der steg til vejrs og headede den i kassen.

Vi formåede ikke at få svaret tilbage på 2-1-scoringen, og dermed tabte vi en tæt kamp med 2-1 til Fremad Amager.

Middelfart Boldklubs holdopstilling:
Tobias Haahr – Victor Laursen Hegelund, Rasmus Koch (Christian Boyum, 87.), Alberto Vogtmann – Frederik Møller (Jacob Vetter, 66.), Jonas Villemoes, Hjalte Hemmingsen, Jerailly Wielzen – Nicolai Bossen (Mathias Bang, 44.), Matthias Præst – Aaron Akalé
Bænken: Niklas Banck-Skødt, Jacob Vetter, Robert Kakeeto, Mathias Bang, Christian Boyum, Magnus Bunkenborg

Fremad Amagers holdopstilling:
Mohammed Saeed – Matti Olsen, Frederik Holst, Markus Bay, Christian Hørby, Magnus Gaunsbæk, Martin Lauritsen, Jeppe Brinch, Jonas Lyshøj, Andreas Bredahl, Christoffer Boateng
Bænken: Jonas Idris, Mads Samson, Nikolaj Larsen, Mertram Manniche, Joseph Ssendyowa, Victor Schönewolf-Greulich, Mohcin Belouahi, Julius Lockhart, Victor Uzunovic Guy

Næste kamp:
Søndag d. 7. november kl. 14.00, Middelfart – Næstved, Middelfart Sparekasse Stadion

Seneste nyheder

Menu
Endnu en 3-3-kamp på Middelfart Sparekasse Stadion
Målrig og medrivende pointdeler mod FC Roskilde
B.93 sejrede i tæt opgør
Meget mere end fodbold

Bliv en del af Middelfart Boldklubs stærke sponsornetværk og få adgang til det som skaber værdi for netop DIN virksomhed.

Privatlivspolitik

Middelfart Stadion

Adlerhusvej 3

5500 Middelfart

Administration

Korsholm Allé 21

5500 Middelfart

Kontakt os

Telefon: 20 12 98 58

E-mail: sg@middelfartboldklub.dk