Frederik Møller skifter til os fra Kolding IF

20-årige Frederik Møller skifter efter sommerferien Kolding IF ud med Middelfart Boldklub. Vi har nemlig lavet en 2-årig kontrakt med Frederik, som står noteret for 48 kampe i Kolding IF. En spændende og energisk spiller, som Søren Godskesen er glad for, har valgt os til.

- Det er en energisk spiller med en stor motor, vi får ind her. Frederik giver sig altid 100%, og man er ikke i tvivl om, hvad man får, hver eneste gang han er i aktion. Det er hårdt arbejde, det er energi, og så er det samtidig en dygtig fodboldspiller. Han er hentet for at skulle spille højre wingback hos os. Tidligere har han spillet mange kampe på den centrale del af banen, og det har givet ham nogle kompetencer på bolden, som vi helt sikkert bliver rigtig glade for.

- Han er blot er 20 år gammel, men alligevel har han allerede spillet 48 kampe for Kolding IF, hvor 42 af dem har været i første division. Så han er ung, og han er en spiller med et godt udviklingspotentiale, men han er også en spiller, der har bevist, at han har kvaliteterne til at træde ind og gøre en forskel fra dag ét. Derfor er vi rigtig glade for, at Frederik har valgt os til som sin næste klub, siger vores sportschef, Søren Godskesen.

For hovedpersonen selv er det også en glædens dag, og at det blev Middelfart Boldklub, er der flere årsager til.

- Jeg ser Middelfart som et rigtig godt sted for mig, og som et sted hvor jeg kan udvikle mig som spiller og person. Spillestilen her i Middelfart passer virkelig godt til mig, og jeg føler, det er det helt rigtige sted for mig, når jeg vil tage næste skridt i min karriere, siger Frederik Møller, inden han sætter lidt ord på sig selv som spiller.

- Jeg er en energisk spiller, der har en god fysisk pakke. Jeg kan godt lide at arbejde for holdet, når vi ikke har bolden. Når vi så har bolden, kan jeg godt lide at tænke fremad og være med til at sætte mine holdkammerater op. Jeg er glad for den plan, der er lagt for mig, hvor jeg skal spille højre wingback, og selvom jeg indtil videre mest har gjort mig centralt i banen, så ser jeg helt vildt meget frem til det. Rollen på wingbacken, måden vi vil spille fodbold på her i Middelfart, kombineret med min spillertype er nemlig et rigtig godt match, så jeg glæder mig til, at vi skal i gang, siger Frederik Møller.

Frederik Møller er den tredje nye spiller, der er præsenteret forud for den kommende sæson. De to andre er Tobias Haahr Jakobsen, der kommer til fra Vejle Boldklub og Alberto Vogtmann, som kommer fra Sønderjyske Fodbold. De tre nye spillere og resten af divisionsholdet har første træningsdag mandag d. 29. juni.

{{brizy_dc_image_alt entityId=

Seneste nyheder

{{brizy_dc_image_alt entityId=
{{brizy_dc_image_alt entityId=
{{brizy_dc_image_alt entityId=
{{brizy_dc_image_alt entityId=
Menu
Vogtmann skifter til os fra Sønderjyske Fodbold
Tæt på flot comeback i sæsonens sidste kamp
Kaptajn-Thomsen forlænger med et år
{{brizy_dc_image_alt imageSrc=
Meget mere end fodbold

Bliv en del af Middelfart Boldklubs stærke sponsornetværk og få adgang til det som skaber værdi for netop DIN virksomhed.

Privatlivspolitik

Middelfart Stadion

Adlerhusvej 3

5500 Middelfart

Administration

Korsholm Allé 21

5500 Middelfart

Kontakt os

Telefon: 20 12 98 58

E-mail: sg@middelfartboldklub.dk