To vidt forskellige halvlege i nederlag til AaB

Betinia Ligaen Kvalifikationsspillet – 23. runde
Lørdag d. 4. april kl. 14.00, Middelfart Sparekasse Stadion
Middelfart Boldklub – AaB 2-5 (2-0)
1-0 Nikolaj Juul-Sandberg (15.)
2-0 Jerailly Wielzen (21.)
2-1 Nicklas Helenius (50.)
2-2 Valdemar Møller (59.)
2-3 Nicklas Helenius (67.)
2-4 Kornelius Normann (76.)
2-5 Nicklas Helenius (78.)

Påskelørdag stod den på påskebold på Middelfart Sparekasse Stadion. AaB var kommet på besøg i første runde af Kvalifikationsspillet, og selvom AaB er placeret øverst i tabellen af Kvalifikationsspillet, så var det ikke til at se på banen i første halvleg.

Vi satte os på opgøret fra første fløjt, og allerede efter seks minutter kom første optræk til en mulighed. Benjamin Zjajo og Søren Eg kombinerede sig igennem på venstrekanten, og til sidst smed Eg et hårdt indlæg ind i feltet, som blev afvist af hjemmeholdet.

Få minutter efter var det så på den anden kant, vi brød igennem. Benjamin Zjajo åbnede banen med et skarpt sideskift over til Jerailly Wielzen. Han tog flot bolden med sig, og hans flade indlæg røg ind til Villemoes, der desværre ikke fint rent træf på afslutningen.

Rent træf var der til gengæld efter et kvarter. Igen var det Eg og Zjajo, der var på spil på venstresiden, og til sidst spillede de bolden bagom AaB-kæden, hvor Robert Kakeeto var kommet med frem i et skarpt løb. Han tog bolden med ind i feltet, inden han lagde den skråt tilbage til Juul-Sandberg, som inde i feltet sparkede bolden over i det lange hjørne til 1-0 efter en rigtig stærk start på kampen.

Fem minutter efter viste AaB for første gang tænder, da de efter et langt indkast var tæt på at få bugseret bolden i mål, men det fik Radza forhindret.

Kort efter sendte målscoreren til 1-0, Nikolaj Juul-Sandberg, Jerailly Wielzen afsted på højrekanten. Wielzen satte speederen i bund, og ingen kunne følge med ham. Klogt fortsatte han løbet ind i feltet, og med en hård og præcis afslutning i det korte hjørne sparkede han den i kassen til 2-0.

Efter scoringen blev AaB mere dominerende på boldbesiddelsen, men det var uden, at de for alvor blev farlige. Vi skulle helt hen til to minutter inden pausen, før de var tæt på at reducere. Her landede en afrettet aflevering pludselig for fødderne af Noél Arnórson, som sparkede bolden over mål.

Vi kom godt ud til anden halvleg, og allerede i første minut kom Søren Eg frem til en fri skudmulighed fra kanten af feltet, men træffet blev ikke som ønsket, og bolden fløj langt over mål.

I stedet var det gæsterne fra AaB, der fik reduceret fem minutter inde i anden halvleg, da Nicklas Helenius tørt sparkede den i kassen.

Scoringen gav AaB blod på tanden, og de fik presset os langt tilbage. Et par hjørnespark og et par afslutninger kom de til, og vi havde svært ved at komme frem til de lovende omstillingsmuligheder, som vi var dygtige til i første halvleg.

Et kvarter inde i halvlegen, så havde AaB fået bragt balance i regnskabet. Kelvin John brød igennem på venstresiden, og han lagde den på tværs til Valdemar Møller, som sparkede udligningen i nettet.

En hård start på anden halvleg – efter vi havde sat 45 rigtig gode minutter sammen i første halvleg. Efter udligningen fik vi igen fat i kampen, og duoen Eg og Zjajo, der i første halvleg havde lavet gennembrud på gennembrud, voldte igen AaB problemer.

En scoring blev det desværre ikke til for os, selvom der var et par gode optræk – og en enkelt fornuftig afslutningsmulighed til Jerailly Wielzen. I stedet flugtede Nicklas Helenius efter 67 minutters spil et indlæg i kassen til en nordjysk føring på 3-2.

Scoringen tog luften ud af os, og efterfølgende fik AaB også scoret til både 4-2 og 5-2, som blev kampens slutresultat.

Middelfart Boldklubs holdopstilling:
Casper Radza – Mads Greve (Malthe Boy Kristensen, 80.), Lasse Thomsen, Peter Matiebel – Jerailly Wielzen, Jonas Villemoes (Jacob Linnet, 46.), Nikolaj Juul-Sandberg, Robert Kakeeto (Rasmus Koch, 80.), Søren Eg (Matthias Præst, 66.) – Malthe Boesen, Benjamin Zjajo (Aaron Akalé, 66.)
Bænken: Jonathan Hutters, Malthe Boy Kristensen, Jacob Linnet, Matthias Præst, Aaron Akalé, Rasmus Koch, Elias Valentin Andersen, Victor Laursen Hegelund

AaB’s holdopstilling:
Vincent Müller – Andreas Maarup, Cornelius Olsson, Benjamin Tiedemann, Noél Atli Arnórson (Marc Nielsen, 46.) – Alexander Håpnes, Marcus Bonde (Kelvin John, 46.), Mathias Kubel (Valdemar Møller, 46.) – Jubril Adedeji (Frederik Børsting, 71.), Nicklas Helenius (Christian Tcacenco, 87.), Kornelius Normann Hansen
Bænken: Bertil Grønkjær, Adam Andersson, Marc Nielsen, Frederik Børsting, Kelvin John, Valdemar Møller, Christian Tcacenco, Elison Makolli, Eugene Amankwah

Gule kort:
Middelfart Boldklub: Jerailly Wielzen (90.)
AaB: Alexander Håpnes (53.), Cornelius Olsson (63.), Benjamin Tiedemann (90.)

Tilskuertal: 783

Næste kamp:
Fredag d. 10. april kl. 18.30, HB Køge – Middelfart Boldklub, Capelli Sport Stadion

{{brizy_dc_image_alt entityId=

Seneste nyheder

{{brizy_dc_image_alt entityId=
{{brizy_dc_image_alt entityId=
{{brizy_dc_image_alt entityId=
{{brizy_dc_image_alt entityId=
Menu
Kampprogram for resten af sæsonen
Snævert nederlag i grundspillets sidste kamp
– Troen på sejr er stor
{{brizy_dc_image_alt imageSrc=
Meget mere end fodbold

Bliv en del af Middelfart Boldklubs stærke sponsornetværk og få adgang til det som skaber værdi for netop DIN virksomhed.

Privatlivspolitik

Middelfart Stadion

Adlerhusvej 3

5500 Middelfart

Administration

Korsholm Allé 21

5500 Middelfart

Kontakt os

Telefon: 20 12 98 58

E-mail: sg@middelfartboldklub.dk