Snævert nederlag i grundspillets sidste kamp

Betinia Ligaen – 21. runde
Lørdag d. 21. marts kl. 13.00, Middelfart Sparekasse Stadion
Middelfart Boldklub – Hobro IK 0-1 (0-1)
0-1 Théo Ekié Hansen (25.)

Lørdag spillede vi hjemme mod Hobro IK i den sidste runde af Grundspillet i Betinia Ligaen. Med dagens modstander placeret som nummer 10 i tabellen, og os selv som nummer 12, så var det en tyvstart på nedrykningsspillet.

Vi kom godt ud til kampen, og første chance tilfaldt os, da Peter Matiebel med en skarp aflevering op gennem gæsternes kæde fandt Jonas Villemoes. Han tog bolden med ind i feltet, og han forsøgte at finde Malthe Boesen med en tværpasning, men en forsvarsspiller fra Hobro kom i vejen for pasningen, så bolden havnede i favnen på keeperen.

Kort efter var det gæsterne, der kom frem til en stor chance. En lang bold fra deres målmand, Jonas Dakir, blev sparket til duel; og selvom to spillere gik efter bolden, så fik ingen træf på den, og så var Théo Hansen pludselig kommet igennem til en stor mulighed, men han sparkede forbi målet.

Frederik Dietz fra hjemmeholdet kom to minutter senere pludselig igennem til en stor chance, men Casper Radza havde læst, at han ville chippe bolden over ham. Derfor blev han stående, og han reddede forsøget.

25 minutter inde i kampen kunne Casper Radza dog intet stille op. En Middelfart-clearing blev sparket ind i en holdkammerat, og pludselig lå bolden i stedet for fødderne af Théo Ekié Hansen, som kunne sparke bolden ind i et tomt mål. En uheldig scoring, som dog opstod efter en periode, hvor Hobro hade skabt et par pæne muligheder.

To minutter senere var det tæt på at blive 2-0, da Martin Huldahl blev sendt i dybden, men igen var Casper Radza på plads med en stærk redning. Dermed var vi kun nede med en enkelt pind efter de første 45 minutter.

Vi kom godt ud til anden halvleg, som startede med, at Jerailly Wielzen rundede Lukas Klitten, og vi fik et hjørnespark. Hjørnesparket fik de kun afvist halvt, og bolden havnede ved Wielzen på kanten af feltet, men hans afslutning gik over målet.

En håndfuld minutter senere var vi igen tæt på at få udlignet. Denne gang var det Nikolaj Juul-Sandberg, der spillede Lasse Thomsen fri inde i feltet, men en blokering i sidste øjeblik fra gæsterne kom i vejen for en udligning.

Herefter satte vi os godt på spillet, og vi forsøgte at bryde igennem et Hobro-hold, der stod kompakt nede i deres eget forsvar. Det gav den muligheden for at forsøge sig med omstillinger i den anden ende af banen, og Martin Huldahl var efter en time tæt på, men Radza hev en god redning frem.

I den anden ende havde de desværre også en mand med mellem stængerne, der kunne hive en stor redning frem. Jacob Linnet fik serveret et indlæg ved fjerneste stolpe, som han first-timede på. Afslutningen fejlede absolut intet, mens Dakir i Hobro-målet reddede desværre flugteren fra Linnet.

Vi havde svært ved at komme igennem til de helt store chancer mod et godt forsvarende udehold. De var i flere omgange giftige på omstillingsmulighederne, men hver eneste gang var Casper Radza på plads, og med et kvarter tilbage var det en verdensklasseredning fra ham på en friløber fra Martin Huldahl, der gjorde, at det fortsat var 1-0.

Frem til allersidste sekund forsøgte vi at få sparket udligningen i kassen, men det lykkedes ikke, og dermed må vi se os slået 1-0 af Hobro IK i grundspillets sidste kamp.

Nu venter der os ti kampe i Grundspillet, hvor modstanderne bliver HB Køge, AaB, B.93, Aarhus Fremad og dagens modstander fra Hobro IK.

Middelfart Boldklubs holdopstilling:
Casper Radza – Mads Greve (Malthe Boy Kristensen, 68.), Lasse Thomsen (Rasmus Koch, 88.), Peter Matiebel – Jacob Linnet, Jonas Villemoes (Matthias Præst, 71.), Robert Kakeeto, Noah Barholt (Søren Eg, 68.) – Jerailly Wielzen, Malthe Boesen, Aaron Akalé (Nikolaj Juul-Sandberg, 46.)
Bænken: Jonathan Hutters, Malthe Boy Kristensen, Benjamin Zjajo, Matthias Præst, Rasmus Koch, Elias Valentin Andersen, Søren Eg, Nikolaj Juul-Sandberg, Victor Laursen Hegelund

Hobro IK’s holdopstilling:
Jonas Dakir – Lukas Klitten, Emil Søgaard, Christian Enemark, Frederik Dietz, Gustav Bjerge (Oliver Dorph, 86.) –Zander Hyltoft, Théo Ekié Hansen (Runar Hauge, 34.), Oliver Klitten – Martin Huldahl (Marco Bruhn, 78.), Søren Andreasen (August Bryld, 78.)
Bænken: Andreas Søndergaard, Oliver Dorph, Mikkel Kannegaard, Runar Hauge, Oscar Meedom, Marco Bruhn, Mathias Haarup, Hjalte Dahl, August Bryld

Gule kort:
Middelfart Boldklub: Peter Matiebel, 84.
Hobro IK: Christian Enemark, 77

Tilskuertal: 505

Næste kamp:
Kampprogrammet for nedrykningsspillet er endnu ikke planlagt. Følg med på Middelfartboldklub.dk – vi præsenterer det her, så snart det er planlagt.

{{brizy_dc_image_alt entityId=

Seneste nyheder

{{brizy_dc_image_alt entityId=
{{brizy_dc_image_alt entityId=
{{brizy_dc_image_alt entityId=
{{brizy_dc_image_alt entityId=
Menu
– Troen på sejr er stor
Johannsen: Vi skal have alle tre point
Nederlag mod topholdet fra Lyngby
{{brizy_dc_image_alt imageSrc=
Meget mere end fodbold

Bliv en del af Middelfart Boldklubs stærke sponsornetværk og få adgang til det som skaber værdi for netop DIN virksomhed.

Privatlivspolitik

Middelfart Stadion

Adlerhusvej 3

5500 Middelfart

Administration

Korsholm Allé 21

5500 Middelfart

Kontakt os

Telefon: 20 12 98 58

E-mail: sg@middelfartboldklub.dk