Imponerende sejr over AaB

Betinia Ligaen Kvalifikationsspillet – 29. runde
Fredag d. 9. maj kl. 19.00, Aalborg Portland Park
AaB - Middelfart Boldklub 1-3 (0-1)
0-1 Aaron Akalé (11.)
0-2 Aaron Akalé (63.)
0-3 Benjamin Zjajo (76.)
1-3 William Thomsen (90.)

Der var bare spillet 44 sekunder, da vi første gang viste os farlige på Aalborg Portland Park. Jonas Villemoes sendte Aaron Akalé i dybden, men AaB-keeperen vandt den direkte duel, som det skulle vise sig, der kom flere af i løbet af fredagens kamp.

Efter 11 minutter fik vi nemlig en ny duel mellem de to. AaB spillede rundt med bolden på vores halvdel, inden Lasse Thomsen med en stærk bolderobring fik sendt bolden videre til Kakeeto. Herefter smed han den afsted til Zjajo, som omkring feltets kant smed et indlæg ind i til Akalé, som tog et træk, inden han sparkede den fladt ind ved den fjerneste stolpe til en 1-0-føring.

To minutter efter var det tæt på at blive 2-0 ved Jacob Linnet. Jerailly Wielzen sparkede mod mål på et frispark, som keeperen kun halvklarede. Linnet var hurtigt over riposten, men keeperen, Bertil Grønkjær, nåede lige akkurat at komme tilbage og redde Linnets afslutning.

AaB havde bolden meget, men det var yderst begrænset, hvad de formåede at skabe af chancer mod os. Når de en sjælden gang imellem fik forsøgt sig, så voldte det ikke for alvor problemer for Casper Radza i vores mål.

I den anden ende var vi til gengæld konstant farlige, når vi erobrede bolden, og foruden Wielzen, som en enkelt gang sparkede et hjørnespark direkte ind på overliggeren, var Akalé også tæt på at fordoble sin målscoring, da han efter et flot opspil trykkede af fra kanten af feltet.

Til pause gik vi med en fuldt fortjent føring på 1-0 efter 45 rigtig flotte minutter.

Hjemmeholdets første store chance kom i starten af anden halvleg, da Mathias Kubel slap igennem vores forsvar. Han forsøgte at sparke den ind i det korte hjørne, men her kom Radza stærkt ned med lapperne.

Efter en times spil sendte Jonas Villemoes bolden ned bag AaB-forsvaret, og Akalé kom stormende i boldens bane. Han tog den stærkt med, med sit lår, og da han kom ned til AaB-keeperen chippede han den elegant over ham til 2-0.

Små ti minutter senere burde Akalé have scoret sit tredje mål i fredagens kamp. Zjajo spillede ham i dybden, og igen forsøgte han at chippe den i kassen, men desværre gik den live akkurat forbi den fjerneste stolpe.

Kort efter var hjemmeholdets William Thomsen tæt på at få reduceret. Et indlæg endte ved den fjerneste stolpe, hvor Thomsen flugtede mod mål, men Radza var på plads med en stærk redning.

En redning der kan have vist sig at være vigtig, for kort efter spillede Nikolaj Juul-Sandberg bolden i dybden til Benjamin Zjajo, der løb fra AaB-forsvaret. Nede ved keeperen valgte han, præcis som Akalé gjorde kort forinden, at chippe den i kassen. Denne gang var præcisionen, og derfor stod der nu 3-0 til Middelfart Boldklub over AaB på måltavlen.

Hjemmeholdet fik i kampens overtid reduceret til 3-1 ved William Thomsen, selvom Casper Radza var særdeles tæt på at få reddet afslutningen fra tæt hold.

Farligere blev det ikke, og dermed tog vi en både meget fortjent og flot sejr på 3-1 ude mod AaB.

Middelfart Boldklubs holdopstilling:
Casper Radza – Jacob Linnet, Lasse Thomsen, Victor Laursen Hegelund (Mads Greve, 78.) – Jerailly Wielzen, Jonas Villemoes (Mads Hansen, 71.), Rasmus Koch, Robert Kakeeto (Nikolaj Juul-Sandberg, 39.), Søren Eg – Benjamin Zjajo (Matthias Præst, 78.), Aaron Akalé (Malthe Boesen, 71.)
Bænken: Jonathan Hutters, Peter Matiebel, Matthias Præst, Malthe Boesen, Mikkel Søfeldt, Mads Greve, Elias Andersen, Nikolaj Juul-Sandberg, Mads Hansen

AaB’s holdopstilling:
Bertil Grønkjær - Adam Andersson (Andreas Maarup, 79.), Cornelius Olsson, Nóel Atli Arnórsson, Marc Nielsen - Alexander Håpnes, Markus Kaasa (Andres Jasson, 46.), Valdemar Møller (William Thomsen, 68.), Mathias Kubel (Frederik Børsting, 79.), Jubril Adedeji (Kelvin John, 60.), Kornelius Normann

Gule kort:
AaB: Mathias Kubel (59.)
Middelfart Boldklub: Lasse Thomsen (15.), Mads Hansen (90+1), Søren Eg (90+2)

Tilskuertal: 4.293

Næste kamp:
Lørdag d. 16. maj kl. 14.00, Middelfart Boldklub – HB Køge, Middelfart Sparekasse Stadion

{{brizy_dc_image_alt entityId=

Seneste nyheder

{{brizy_dc_image_alt entityId=
{{brizy_dc_image_alt entityId=
{{brizy_dc_image_alt entityId=
{{brizy_dc_image_alt entityId=
Menu
Vi tager afsked med klublegenden Radza
Sent nederlag mod Aarhus Fremad
B.93 trak det længste strå i tæt kamp
{{brizy_dc_image_alt imageSrc=
Meget mere end fodbold

Bliv en del af Middelfart Boldklubs stærke sponsornetværk og få adgang til det som skaber værdi for netop DIN virksomhed.

Privatlivspolitik

Middelfart Stadion

Adlerhusvej 3

5500 Middelfart

Administration

Korsholm Allé 21

5500 Middelfart

Kontakt os

Telefon: 20 12 98 58

E-mail: sg@middelfartboldklub.dk