Effektive HB Køge straffede os

Betinia Ligaen Kvalifikationsspillet – 30. runde
Lørdag d. 16. maj kl. 14.00, Middelfart Sparekasse Stadion
Middelfart Boldklub – HB Køge 0-4 (0-3)
0-1 Silas Hald (24.)
0-2 Christian Tue Jensen (31.)
0-3 Tobias Thomsen (33.)
0-4 Tobias Thomsen (52.)

Lørdag eftermiddag skulle vi forsøge at følge op på de fine takter, vi har vist på det seneste. Først to gode indsatser mod B.93 og Aarhus Fremad, som blev fulgt op af en sejr på 3-1 ude over AaB.

Det var også tæt på at starte på den bedst tænkelige måde, da Aaron Akalé sendte den dybt til Benjamin Zjajo, som sendte den ind på midten Jonas Villemoes. Afslutningen fra Villemoes sad dog desværre for tæt på keeperen, så han kunne parere den til hjørnespark.

Herefter blev det en kamp, hvor meget af spillet foregik på midten, og hvor begge mandskaber forsøgte at gøre ondt på modstanderen på omstillinger. Det var dog sjældent, det for alvor blev farligt, og derfor var det ekstra ærgerligt, at det var på et hjørnespark, vores gæster bragte sig i front. Bolden blev sendt til bageste stolpe, og her kom Silas Hald i lidt klumpspil først på holden, som Hutters lige akkurat ikke kunne holde ude af målet.

HB Køge er et af de mest formstærke mandskaber i ligaen. Fem sejre og tre uafgjorte har de præsteret i deres seneste otte kampe – og med en sejr på Middelfart Sparekasse Stadion ville de sikre sig en sæson mere i Betinia Ligaen.

Det kom de noget tættere på efter 31 minutter, da Christian Tue Jensen scorede et vanvidsmål. Et indlæg fra Silas Hald dumpede ned fra højderne på kanten af straffesparksfeltet, hvor Christian Tue Jensen med en saksesparkslignende afslutning sparkede den ind til 2-0.

To minutter efter blev det 3-0, da Tobias Thomsen straffede os, efter det ellers var os, der havde haft et hjørnespark. Her fik gæsterne sendte Alfred Gøthler i dybden, og inde i vores straffesparksfelt spillede han den modsat til Tobias Thomsen, som sparkede den fladt over i det lange hjørne.

Ti grimme minutter for os med tre hurtigt indkasserede mål – som mere eller mindre lukkede kampen. Det var også dem, der gjorde, at det stod 3-0 til gæsterne efter de første 45 minutter, selvom det i store træk var en tæt affære.

Syv minutter inde i anden halvleg blev det definitivt afgjort. Alfred Gøthler modtog bolden bag vores bagkæde, og kort efter spillede han den ind på midten til Tobias Thomsen, som for anden gang i kampen sparkede bolden i nettet; denne gang til 4-0.

Kort efter kom Gøthler frem til en stor chance efter en personlig fejl i bagkæden, men en stærk redning fra Jonathan Hutters sendte bolden til hjørnespark.

Anden halvleg var efter scoringen med os på kuglen i størstedelen af tiden, mens HB Køge stod dybt og lurede på omstillinger. Det var da også os, der skabte den næste store chance, da Matthias Præst og Søren Eg kombinerede sig igennem på venstresiden, inden førstnævnte kringlede bolden snævert forbi den fjerneste stolpe.

Efter små 70 minutter var vi igen tæt på, og denne gang var det Matthias Præst i oplæggerens rolle. Efter et par glimrende driblinger og god fart på sit løb med bolden, overlod han bolden til Benjamin Zjajo, der trykkede af fra kanten af feltet; men desværre reddede målmanden flot

Da stadionuret rundede 81 minutter, pegede dommeren på pletten. Et godt indlæg fra Mads Hansen blev blokeret af Mattias Jakobsens arm inde i straffesparksfeltet, og dermed var der straffespark til os. Ganske symptomatisk for en dag, hvor bolden ikke vil ind, og man samtidig føler, at modstanderne før en halv til at give en hel, så gled Malthe Boesen i sin afslutning, så bolden gik tæt forbi stolpen.

Peter Matiebel var senere tæt på at pynte på resultatet, da han var tæt på at stange den i kassen på et hjørnespark, men ind ville bolden ikke, og dermed sluttede det 4-0 til gæsterne fra HB Køge.

Middelfart Boldklubs holdopstilling:
Jonathan Hutters – Victor Laursen Hegelund, Lasse Thomsen (Jacob Linnet, 57.), Peter Matiebel – Jerailly Wielsen, Rasmus Koch, Jonas Villemoes (Nikolaj Juul-Sandberg, 72.), Søren Eg (Noah Barholt, 72.) – Benjamin Zjajo (Mads Hansen, 79.), Matthias Præst, Aaron Akalé (Malthe Boesen, 72.)
Bænken: Casper Radza, Jacob Linnet, Malthe Boesen, Noah Barholt, Mads Greve, Elias Valentin, Simon Trier, Nikolaj Juul-Sandberg, Mads Hansen

HB Køges holdopstilling:
Noah Sømmergaard – Marcel Rømer, Laurits Bust (Rasmus Brodersen, 72.), Mattias Jakobsen – Mustafa Salah (Mads Schütt Rasmussen, 65.), Gabriel Larsen, Mike Jensen, Silas Hald – Alfred Gøthler (Erkan Semovski, 72.), Christian Tue Jensen (Mohamad Al-Naser, 72.) – Tobias Thomsen (Marc Rochester, 79.)
Bænken: Berkant Bayrak, Rasmus Brodersen, Marc Rochester, Mohamad Al-Naser, Basem Alkhoudari, Erkan Semovski, Mads Westergren, Mads Schütt Rasmussen, Lukas Achton

Gule kort:
Middelfart Boldklub:
Rasmus Koch (61.)
HB Køge: Rasmus Brodersen (90+3.)

Næste kamp:
Lørdag d. 23. maj kl. 14.00, Middelfart Boldklub – B.93, Middelfart Sparekasse Stadion

{{brizy_dc_image_alt entityId=

Seneste nyheder

{{brizy_dc_image_alt entityId=
{{brizy_dc_image_alt entityId=
{{brizy_dc_image_alt entityId=
{{brizy_dc_image_alt entityId=
Menu
Et år mere på kontrakten med Robert Kakeeto
Imponerende sejr over AaB
Vi tager afsked med klublegenden Radza
{{brizy_dc_image_alt imageSrc=
Meget mere end fodbold

Bliv en del af Middelfart Boldklubs stærke sponsornetværk og få adgang til det som skaber værdi for netop DIN virksomhed.

Privatlivspolitik

Middelfart Stadion

Adlerhusvej 3

5500 Middelfart

Administration

Korsholm Allé 21

5500 Middelfart

Kontakt os

Telefon: 20 12 98 58

E-mail: sg@middelfartboldklub.dk