Vi måtte nøjes med et point efter stærk præstation

CampoBet 2. Division – Runde 6
Lørdag d. 5. september kl. 14.00, Middelfart Sparekasse Stadion
Middelfart Boldklub – Fremad Amager 1-1 (0-1)
0-1 Christoffer Boateng (10.)
1-1 Lasse Thomsen (74.)

Lørdag eftermiddag var vi tilbage på Middelfart Sparekasse Stadion. Her skulle vi følge op på sejren i seneste runde, hvor vi slog HIK med 2-1 på udebane. Modstanderen var denne gang Fremad Amager, som kom til kampen med tre ubesejrede kampe på stribe.

Der var da også dem, der kom frem til det første forsøg i kampen. Martin Lauritsen forsøgte med en flugter fra distancen, og til deres held fik han et så skævt træf på bolden, at den endte bed Andreas Pedersen Bredahl ved den bageste stolpe. Han fik rettet bolden mod mål, men Tobias Haahr var klar mellem stængerne.

Herefter satte vi os på opgøret med boldbesiddende fodbold. Amagerkanerne stod dybt, hvor de forsvarede sig godt. I den anden ende af banen lurede de på omstillinger, og efter ti minutters spil havde de succes med sådan en. Bolden kom ud i højresiden til dem, hvor Christoffer Boateng tog et træk ind i banen, hvorefter han sparkede bolden fladt ind i det korte hjørne.

På bagkant af scoringen satte vi os endnu tungere på kampen, og gæsterne stod endnu dybere. Efter 16 minutters spil var vi tæt på at få åbnet op for deres defensiv. Rasmus Koch smed bolden modsat til Jerailly Wielzen, der kom frem til en afslutning. I første omgang blev den blokeret, og Villemoes var hurtigt over returen. Han gav den videre til Lasse Wehmeyer, der trykkede af, men uheldigvis prellede afslutningen af på træværket.

Resten af halvlegen var fattig på chancer og afslutninger, men rig på heroisk forsvarsspil fra gæsterne. Vi forsøgte at få dem åbnet, men vi lykkedes ikke med det. Den sidste aflevering manglede præcision, og derfor måtte vi gå til pause med 0-1 på tavlen; trods stort overtag på midten af banen.

Vi lykkedes ikke med at få udfordret Fremad Amager nok inde i straffesparksfeltet i løbet af de sidste 45 minutter. Derfor var det logisk nok det, det skulle ændres i de sidste 45 minutter, og allerede efter et enkelt minut udfordrede vi dem.

Matthias Præst smed et fladt indlæg ind i fødderne på Lasse Wehmeyer, men forsvaret fik afvist det til allersidst. Fem minutter efter var det Lasse Thomsen, der satte låget på et skarpt slået indlæg fra Jerailly Wielzen. Men her manglede hovedstødet præcision.

Efter 51 minutter manglede der bestemt ikke præcision på hverken indlæg eller afslutning. Alberto Vogtmann smed et hårdt indlæg ind i feltet. Her kom Aaron Akalé stormende, og han sendte bolden i kassen til 1-1. Men mens de fleste var godt i gang med jublen, så hævede linjedommeren flaget, og målet blev annulleret for offside.

Vi totaldominerede kampen, og mens vi manglede at skabe chancer i første halvleg, så var vi noget dygtigere til det her i anden halvleg. Matthias Præst var efter en times spil tæt på efter et fladt indlæg fra Alberto Vogtmann.

Det begyndte at minde om en af de berømte og berygtede dage, hvor bolden absolut ikke vil ind i kassen. Det lykkedes dog i kampens 74. minut. Nicolai Bossen spillede bolden ned bag deres venstreback, og her kom Jonas Villemoes stormende. Han tog godt bolden med sig, inden han smed den ind i fødderne på Matthias Præst i feltet. Han tog et par driblinger i feltet, inden han lagde den af til Lasse Thomsen, som med den største selvfølgelig sparkede bolden op i hjørnet. Dermed fik vi endelig sat den velfortjente udligning i nettet.

Det var otte minutter senere ufatteligt tæt på at blive 2-1 til os. Rasmus Koch smed en direkte bold ned bag deres bagkæde. Bang smed den på sin førsteberøring modsat til Alberto Vogtmann, der kom blæsende frem. Han sparkede første gang, og bolden havde retning mod kassen, men gæsternes keeper hev en stærk redning ud af ærmet.

Minuttet efter leverede han en endnu bedre redning. Efter et hjørnespark fastholdt vi trykket, og bolden kom ud til Mathias Bang, der trykkede af første gang. Bolden havde direkte kurs mod det flade, lange hjørne, men en imponerende redning sendte bolden til hjørnespark.

Vi fortsatte med at jagte føringsmålet, og Lasse Thomsen var efter 90 minutter tæt på at sparke den i kassen fra kanten af feltet. Igen var keeperen fra Fremad Amager dog på plads. Det var han dog ikke, da Alberto Vogtmann efter 92 minutter smed et indlæg ind i feltet. Lasse Wehmeyer kom frem til bolden, og han kom lige foran keeperen, men afslutningen sneg sig lige akkurat over kassen.

Vi havde på alle måder de chancer, der skulle til, for at tage sejren, men ind ville bolden ikke. I det 93. minut var det så tæt på at gå helt galt. Andreas Bredahl kom pludselig igennem efter en direkte aflevering fra gæsterne, og inde i feltet smed han den på tværs til sin angrebskollega Martin Lauritsen. Han trykkede af, og bolden gik forbi Tobias Haahr, men inde på stregen kom Victor Laursen Hegelund flyvende, og han reddede forsøget med et vigtigt hovedstød.

Da uret rundede de 96 minutter, fløjtede dommeren af, og vi måtte desværre nøjes med et enkelt point efter en kamp, hvor vi absolut fik skabt chancer nok, men også hvor vi i overtiden var tæt på at miste det ene point.

Middelfart Boldklubs holdopstilling:
Tobias Haahr – Mikkel Juul (Christian Boyum, 77.), Lasse Thomsen, Victor Laursen Hegelund – Jerailly Wielzen (Nicolai Bossen, 68.), Jonas Villemoes, Rasmus Koch (Hjalte Hemmingsen, 88.), Alberto Vogtmann – Lasse Wehmeyer, Matthias Præst – Aaron Akalé (Mathias Bang, 68.)
Bænken: William Nyborg, Robert Kakeeto, Frederik Møller, Noah Barholt, Mathias Bang, Christian Boyum, Magnus Bunkenborg, Nicolai Bossen, Hjalte Hemmingsen

Fremad Amagers holdopstilling:
Mohammad Hassan – Nikolaj Larsen, Matti Olsen, Frederik Holst, Christian Hørby, Magnus Gaunsbæk, Martin Lauritsen, Jonas Lyshøj, Andreas Bredahl, Julius Lockhart, Christoffer Boateng
Bænken: Jonas Idris, Mads Samson, Marcel Amir, Jeppe Brinch-Vilhelmsen, Oliver Thomassen, Daniel Mortensen, Victor Schönewolf-Greulich, Mohcin Belouahi

Næste kamp:
Onsdag d. 9. september kl. 19.00: Nykøbing FC – Middelfart (Betano Pokalen)
Sørdag d. 13. september kl. 14.00: Skive IK – Middelfart (CampoBet 2. Division)

Seneste nyheder

Menu
Nicolai Bossen bliver en del af offensiven
Arbejdssejr over HIK
Massiv Middelfart-dominans i pokalsejr over OKS
Meget mere end fodbold

Bliv en del af Middelfart Boldklubs stærke sponsornetværk og få adgang til det som skaber værdi for netop DIN virksomhed.

Privatlivspolitik

Middelfart Stadion

Adlerhusvej 3

5500 Middelfart

Administration

Korsholm Allé 21

5500 Middelfart

Kontakt os

Telefon: 20 12 98 58

E-mail: sg@middelfartboldklub.dk