Vi har skrevet en 2-årig kontrakt med den tyske offensivspiller Lasse Wehmeyer, som skifter til os fra VVV-Venlo. Det er en kvalitetsspiller, vi får ind på holdet, og Søren Godskesen ser frem til, at Lasse Wehmeyer bliver en del af holdet.
- Det er en dygtig fodboldspiller vi får ind her, og det er en spiller, der trods sine kun 23 år allerede har oplevet en masse. Han har spillet 81 kampe i den næstbedste række i Holland, som han faktisk var med til at vinde i 2022/23, ligesom han også har spillet syv kæmpe i den bedste hollandske række; Æresdivisionen.
- Han er en kreativ midtbanespiller, der skal være med til at gøre os farligere i offensiven. Han er god til at komme med ind i feltet, han vil gerne score mål, og han jagter at være i den afgørende rolle. Derudover har han evne til at lave nogle ting, der gør det sjovt at se fodbold. Så det er en dygtig og spændende spiller, vi får ind på holdet. Og det er en spiller, der, trods sine kun 23 år, kommer med noget erfaring til vores trup, siger Søren Godskesen.
I sidste sæson blev det til 27 kampe for VVV-Venlo. Inden da har han spillet for Heracles Almelo, mens han spillede i den hollandske storklub FC Twente som ungdomsspiller. Dermed har han fået en god opdragelse i den hollandske fodboldskole, og han glæder sig over at skifte til Middelfart Boldklub.
- Jeg har talt med træneren (Kristoffer Johannsen) og sportschefen (Søren Godskesen) inden skiftet, og de har givet mig et rigtig godt indtryk. Derudover har jeg snakket med min agent om den danske turnering og niveauet generelt i Danmark. Det hele har været rigtig positivt, så jeg glæder mig helt vildt til at skulle bidrage til en spillestil her i klubben, som virkelig tiltaler mig.
- Som spiller vil jeg beskrive mig selv som en hurtig, klog og farlig offensivspiller, der spiller med meget passion. Så det håber jeg, at jeg kan få lov at vise, når sæsonen starter til august, ligesom jeg selvfølgelig håber at score en masse mål og være med til at afgøre kampene, siger Lasse Wehmeyer.





