Nederlag mod topholdet fra Lyngby

Betinia Ligaen – 21. runde
Fredag d. 13. marts kl. 19.00, Lyngby Stadion
Lyngby Boldklub - Middelfart Boldklub 4-1 (2-1)
1-0 Ranzo Tytens (14.)
2-0 Casper winther (29.)
2-1 Malthe Boesen (39.)
3-1 Isak Thorvaldsson (55.)
4-1 Asbjørn Bøndergaard (67.)

Fredag aften ventede den, på papiret, sværest mulige opgave, da vi mødte Lyngby Boldklub på udebane. Sjællænderne, der i sidste sæson rykkede ned fra Superligaen, har virkelig fundet formen på det seneste, og de har direkte kurs mod en retur til landets bedste række.

Vi kom godt fra land i kampen mod en stærk modstander. Spillet foregik meget på midten af banen, og hjemmebanefavoritterne havde svært ved rigtigt at få det spillemæssige overtag i kampen.

Derfor var det også endnu mere bittert, at det var på en scoring fra 20-25 meters afstand, de bragte sig foran, da Renzo Tytens bankede bolden i kassen. Dermed kom Lyngby foran 1-0 i en tæt kamp, og selvom der ikke var skabt flere store chancer, så gjorde de det et kvarter senere til 2-0, da Casper Winther på fornem vis klappede et frispark flot i kassen.

Længe lignede det, vi måtte gå til pause nede med 2-0 efter en halvleg uden nogle åbne scoringsmuligheder, men Malthe Boesen ville det anderledes. Lyngby kom til kampen med kun to indkasserede mål i de seks seneste kampe; men efter en bolderobring højt oppe på banen tog Boesen sagen i egen hånd og bragte spændingen tilbage i kampen med sin reducering til 2-1.

Anden halvleg startede, ligesom første, med en chancefattig omgang fodbold. Starten på året har vidnet om, at vi skal være skarpe i felterne; men desværre må vi igen erkende, at vi mødte en modstander, der formår at få meget ud af lidt.

Det var Lyngby, der var i teten, men det var ikke sådan, at de væltede i chancer. Alligevel blev det til 3-1 ved Isak Thorvaldsson, da han steg op mellem to Middelfart-forsvarere og stangede et indlæg i kassen.

Med 3-1 på tavlen sad man stadig med et spinkelt håb om, at en reducering kunne bringe os tilbage i opgøret; men Asbjørn Bøndergaard, som Lyngby i vinterpausen havde købt i Silkeborg IF, tog bolden til sig på kanten af feltet – tog et kort træk; hvorefter han flot sparkede den i målet til 4-1.

Dermed endte det uden et pointmæssigt udbytte; da vi måtte se os slået med 4-1 i en kamp, der nøgternt set ikke havde chancer til mere end et par scoringer. Nu ser vi frem mod næste kamp, hvor vi tyvstarter på slutspillet. Det gør vi med en vigtig kamp hjemme på Middelfart Sparekasse Stadion mod Hobro, der, ligesom os, kæmper for overlevelse.

Middelfart Boldklubs holdopstilling:
Casper Radza – Mads Greve, Lasse Thomsen, Peter Matiebel – Jacob Linnet (Malthe Boy Kristensen, 83.), Nikolaj Juul-Sandberg, Robert Kakeeto (Rasmus Koch, 71.), Noah Barholt (Søren Eg, 71.) – Jerailly Wielzen, Malthe Boesen (Elias Valentin Andersen, 83.), Matthias Præst (Aaron Akalé, 63.)
Bænken: Jonathan Hutters, Malthe Boy Kristensen, Benjamin Zjajo, Robert Kakeeto, Matthias Præst, Rasmus Koch, Elias Valentin Andersen, Søren Eg, Victor Laursen Hegelund

Hvidovre IF’s holdopstilling:
Jonathan Ægidius – Tobias Storm (Mathias Hebo, 78.), Mihajlo Ivancevic, Mikkel Fischer, Renzo Tytens (Nicklas Mouritsen, 68.) – Gustav Fraulo, Casper Winther, Lauge Sandgrav (Mathias Kaarsbo, 68.), Simon Colyn (Jens Jakob Thomasen, 46.) – Isak Thorvaldsson (Bror Blume, 84.), Asbjørn Bøndergaard
Bænken: Oskar Snorre, Oskar Buur, Bror Blume, Mathias Hebo, Neil Pierre, Nicklas Mouritsen, Jens Jakob Thomasen, Mathias Kaarsbo, Frederik Gytkjær

Næste kamp:
Lørdag d. 21. marts kl. 13.00, Middelfart Boldklub – Hobro IK, Middelfart Sparekasse Stadion

{{brizy_dc_image_alt entityId=

Seneste nyheder

{{brizy_dc_image_alt entityId=
{{brizy_dc_image_alt entityId=
{{brizy_dc_image_alt entityId=
{{brizy_dc_image_alt entityId=
Menu
Drømmestart var ikke nok mod Hvidovre IF
Thomsen: Vi skal lære af forårspremieren
Effektiviteten var forskellen i Aarhus
{{brizy_dc_image_alt imageSrc=
Meget mere end fodbold

Bliv en del af Middelfart Boldklubs stærke sponsornetværk og få adgang til det som skaber værdi for netop DIN virksomhed.

Privatlivspolitik

Middelfart Stadion

Adlerhusvej 3

5500 Middelfart

Administration

Korsholm Allé 21

5500 Middelfart

Kontakt os

Telefon: 20 12 98 58

E-mail: sg@middelfartboldklub.dk