Vi har efter gensidig aftale med Barchec Bytyqi ophævet hans kontrakt.
- Først og fremmest vil vi gerne sige tak til Bardhec for at have været med til at sikre os oprykningen i sidste sæson. I perioder har han vist sine store kvaliteter i det offensive spil frem. Personlige omstændigheder har gjort, at han er flyttet hjem til Nordjylland, og det har forståeligt nok gjort det vanskeligt at få det maksimale ud af fodboldspilleren Bardhec.
- Det er vigtigt for os, at det fungerer for mennesket bag fodboldspilleren, og derfor er vi blevet enige med Bardhec om at stoppe samarbejdet, så han frit kan finde et andet sted at spille fodbold, siger vores sportschef, Søren Godskesen.
Bardhec Bytyqi nåede at spille 40 kampe i den blå trøje, hvor det blev til seks scoringer og to assists.



