Efter lyspunktet og sejren mod Kolding for et par uger siden har vi nu haft chancen i to omgange for at komme væk fra bunden – og glippet begge gange med snævre nederlag. Efter det ærgerlige 0-1 nederlag mod B.93, som vi kunne have hentet på dagen, men som nu er ni point foran os, blev det 1-2 (1-1) i lørdagens 12. runde opgør mod topholdet Hillerød i en kamp, hvor Middelfart var temmelig langt fra udbytte.
Dermed gled også chancen for at gå forbi HB Køge og Hobro ud i efterårsmudderet på Middelfart Sparekasse Stadion, hvor kun 268 tilskuere havde vovet sig ud. Det våde og blæsende vejr i timerne op til kampen var nok en medvirkende årsag til det pauvre fremmøde, men omstændighederne med vejret fik også stor indflydelse på spillet, hvor tilfældighederne spillede en stor rolle.
Der var ellers i formiddagstimerne blevet arbejdet med koste osv fra en flok frivillige, der knoklede ihærdigt med at få vandet væk fra banen. Hillerød ville vist helst ikke spille under de forhold, men dommeren godkendte banen.
Flere steder på banen, bl.a. i et større område midt på, fik begrebet dødbolde en ny mening. Utallige gange blev bolden hængende i mudderpølen og fremkaldte barokke situationer, hvor spillerne skøjtede rundt og der var hurtigt ikke en eneste tør plet på spilletøjet.
Lovende føring blev forvandlet
Der kom måske et forvarsel om trængslerne, da Hillerød allerede efter 24 sekunder var tæt på en chokstart, hvor Casper Radza reddede ved stolpen. Og efter en håndfuld minutter senere et nyt forsøg snært forbi. Der blev lagt ud i et fint tempo og Middelfart gik op til modstanderne, som vi endnu aldrig har slået i nu seks forsøg.
Middelfart stillede således op: Casper Radza – Jacob Vetter, Mads Greve, Søren Reese – Jacob Linnet, Nikolaj Juul-Sandberg, Jonas Villemoes, Noah Barholt – Mads Hansen, Malthe Boesen, Aaron Akalé
I forhold til kampen mod B.93 var der byttet på tre pladser: Mads Greve var tilbage i midterforsvaret og byttede med Malthe Boy Kristensen. Mads Hansen erstattede Benjamin Zjajo og Malthe Boesen var med i stedet for Jerailly Wielzen.
Spillet bølgede og vi fik de første eksempler på den heftige regns betydning, hvor spillerne gik fejl af bolden, der blev liggende i vandet. Efter et mindre pres fra Middelfarts side kom chancen efter 17 minutter. Efter lidt ping pong lå bolden fint til et indlæg fra højre side, hvor Jacob Vetter fandt Aaron Akalé ved modsatte stolpe i feltet. Hans afslutning og første turneringsmål sad klinisk ved modsatte stolpe og Middelfart førte 1-0.
I minutterne herefter overtog Hillerød gradvis spillet og pressede Middelfart ned mod eget felt. Her blev der kæmpet flot og headet og sparket væk, når sjællænderne kom for tæt på, men desværre endte clearingerne oftest på Hillerøds fødder. Det gik godt indtil det 33. minut, hvor dommeren kom i centrum. Hillerød kombinerede i højre side af Middelfarts felt og så ud at have mistet bolden, men gæsternes Jalaei, der kampen igennem voldte Middelfart problemer med sin speed, søgte dygtigt en kollision med Jacob Vetter, der var sagesløs i situationen.
Dommeren hoppede på Jalaeis ’schwalbe’ og pegede på pletten, mens nr. 22 vred sig i græsset. Måtte have behandling og fejlede derefter ikke noget. Hillerøds Mikkel Mouritz sendte Radza til venstre og satte bolden længst ude ved stolpen i modsatte side. 1-1 og hvad så?
Ja, den slags situationer med fifty fifty kendelser er nok ofte bundholdets lod at tabe og udligningen virkede til at slå Middelfart lidt ud af kurs. Resten af halvlegen formede sig som et mildt Hillerødpres, hvor der blev kæmpet godt mod overmagten af de blå folk. Man bemærkede bl.a. en stor arbejdsindsats af Malthe Boesen, der kæmpede ihærdigt om hver bold og satte sig i respekt i modstanderforsvaret.
Til glemmebogen
Havde man håbet på en trodsreaktion og en fornyet føring i 2. halvleg, udeblev den. Middelfart kom aldrig rigtig ud af topholdets klemme og i de tilfælde, hvor der var optræk til situationer i og omkring modstanderfeltet, gled det ud i en tabt eller blokeret bold og så var Hillerød hurtigt den anden vej. Topholdet viste sig på dagen som en for stor mundfuld for Middelfart, der ellers løb og tacklede godt, men aldrig fik sat noget rigtig farligt sammen i den sjove ende af banen.
Banens tilstand, trods ens forhold for begge parter, var også en faktor. Spørgsmålet er dog, om Hillerøds ofte hurtige kombinationsspil ikke havde fået endnu bedre forhold på en tørrere bane. Casper Radza var kampen igennem endnu en gang en god mand for sit hold, da han reddede flere prekære situationer. Han var dog uden chance, da Hillerød efter 64 minutter lagde et hjørnespark ind midt i feltet, hvor Hillerøds topscorer, Adrian Justinussen, totalt udækket fejrede sin nyunderskrevne kontrakt med AC Horsens fra årsskiftet med et knaldhårdt hovedstød til 2-1.
Her anede de fleste nok, at det ville blive svært for Middelfart at komme tilbage. Kort efter blev Lucas Jensen og Søren Eg byttet ind som afløsere for en træt Malthe Boesen og Noah Barholt. Hillerød sad hårdt på kampen og tillod ikke Middelfart at komme tæt på inde foran den store keeper Kappenberger og skudtruslen udefra udeblev. Aaron Akalé havde nogle behjertede forsøg, der blev blokeret i det tætte forsvar.
Middelfart sendte Jerailly Wielzen ind efter 80 minutter som offensivt sats i stedet for Jacob Vetter, der trak rundt med et gult kort fra starten af halvlegen. I de sidste fem minutter plus tillægstiden blev Christian Boyum skiftet ind i forreste linje som targetman – Jonas Villemoes, der havde svært ved at bruge sine tekniske forcer på den svære bane, gik ud – men nåede ikke sætte sit præg på Middelfarts anstrengelser til sidst, hvor trætheden efter halvanden time på den tunge bane nok også blev en faktor.
Pause og nyt mod
Nu er der 14 dage hen over landsholdspausen inden næste kamp mod AC Horsens. Her kan både banen og spillerne få denne kamp ud af systemet og forberede sig på en ny svær opgave mod et andet hold oprykningsaspiranter. Vi vidste, det ville blive svært i den højere række, og der er kun os selv til at gøre noget ved det, så kampen for point går selvfølgelig videre til i første omgang slutningen af november.
Tekst: Leo Jensen
