Middelfart Boldklub lejer Nikolaj Juul-Sandberg i OB

Middelfart Boldklub har på transfervinduets sidste dag indgået en lejeaftale med Nikolaj Juul-Sandberg fra superligaklubben OB.

 

Nikolaj er en alsidig og arbejdsom midtbanespiller med rødder i Middelfart. Han har fået sin fodboldopvækst i MG & BK og har siden udviklet sig i OB’s talentmiljø og senest i OB’s superligatrup. Trods sin unge alder har han allerede vist stor modenhed og potentiale. Nikolaj bor fortsat i Middelfart, og skiftet til klubben markerer derfor en hjemkomst til velkendte rammer for både klub og spiller.

 

-”Vi har fulgt Nikolaj længe og er glade for, at vi nu har mulighed for at tilknytte ham til truppen. Han passer rigtig godt ind i vores spillestil og vil styrke konkurrencen på flere positioner central på banen. At Nikolaj er fra Middelfart, er en fin bonus – men for os er det absolut vigtigste at han er en dygtig fodboldspiller. Vi glæder os til at se Nikolaj i vores miljø, og er helt sikre på at samarbejdet bliver en succes”, udtaler sportschef Søren Godskesen om lejeaftalen med Nikolaj Juul-Sandberg.

 

-” Jeg ser frem til at komme hjem til Middelfart og blive en del af klubben. Jeg håber på at få spilletid i Betinia Liga og bidrage til holdet. For mig handler det nu om at lære mine nye holdkammerater at kende, og komme god i gang med træningen”, udtaler Nikolaj Juul-Sandberg om sit skifte til Middelfart.

Nikolaj Juul-Sandberg starter træningen op med sine nye holdkammerater allerede mandag d. 1. september.

 


Yderligere oplysninger:

Søren Godskesen, tlf. 20129858

Seneste nyheder

Menu
Sen Akalé-scoring sikrede os sejren over FA 2000
Sen Næstved-udligning kom i vejen for sejren
Uafgjort i topkampen mod VSK Aarhus
Meget mere end fodbold

Bliv en del af Middelfart Boldklubs stærke sponsornetværk og få adgang til det som skaber værdi for netop DIN virksomhed.

Privatlivspolitik

Middelfart Stadion

Adlerhusvej 3

5500 Middelfart

Administration

Korsholm Allé 21

5500 Middelfart

Kontakt os

Telefon: 20 12 98 58

E-mail: sg@middelfartboldklub.dk