Middelfart Boldklub i støvleprojekt med kunstig intelligens

Middelfart Boldklub har fået en spændende henvendelse fra en mexicansk producent af fodboldstøvler. Producenten, Azteca Pro, har i samarbejde med en større europæisk leverandør af sportsudstyr i flere år arbejdet på at udvikle en ny type fodboldstøvler med AI teknologi.

AI – kunstig intelligens – slår nu igennem indenfor al nyudvikling og Azteca Pro, der er meget store på det central – og sydamerikanske marked, vil præsentere den banebrydende teknologi ved fodbold VM 2026, der afvikles i et samarbejde mellem Canada, USA og Mexico.

I løbet af 2025 vil støvlen, der er fremstillet i et nyt superblødt materiale, der består af PET plast blandet med genbrugsplast og et banebrydende økologisk harpiksprodukt, udviklet af Azteca Pro, blive testet og færdigudviklet. Den ultralette støvle giver en fantastisk pasform, der automatisk tilpasses spillerens spidskompetencer, uanset om det er en decideret forsvarsspiller eller en meget målsøgende angriber.

Azteca Pro havde en aftale med en unavngiven samarbejdspartner i USA til at assistere med produktudviklingen. Grundet den politiske situation mellem USA og Mexico er Azteca Pro nu gået på jagt efter nye partnere i Europa. Valget er faldet på Skandinavien, der både klima- og fodboldkulturmæssigt giver de optimale muligheder for at afprøve støvlen under meget forskellige forhold.

Middelfart Boldklub er blevet tilbudt et betragteligt sponsorat for at indgå i samarbejdet og tirsdag den 1. april bliver første træningsdag for truppen med de nye Azteca Pro støvler, der fås i fire forskellige farver.

Sportschef Søren Godskesen er begejstret for aftalen: Middelfart Boldklub sætter alle sejl til for at stå bedst muligt i kampen for oprykning. Når vi introducerer den nye Azteca Pro støvle, vil det forbedre vores muligheder betragteligt. Aftalen løber foreløbig året ud og der er en gulerod bundet til aftalen: Hvis Middelfart rykker op til sommer, vil spillertruppen med ledere blive inviteret til at overvære en VM kamp på Estadio Azteca i Mexico City med plads til 83.000 tilskuere.

'}}

Seneste nyheder

'}}
'}}
'}}
'}}