Fodbold er store følelser. Det kunne godt 1500 glade publikummere og et sjældent besøg af øens større medier opleve på Middelfart Boldklubs hidtil største dag, da den store drøm om oprykning til 1. division, fra i sommer Betinia LIGA, gik i opfyldelse på en vidunderlig solbeskinnet dag på Middelfart Sparekasse Stadion. Både før og efter kampen var der store smil, krammere og voksne mænd med tårer i øjenkrogen, da der sagt blev både goddag og farvel.
Oprykningen blev sikret med 1-0 sejren over Skive IK på Malthe Boy Kristensens mål efter 52 minutter, hvor stadion eksploderede i glæde, og så blev det mindre vigtigt, hvad der skete i den anden kamp med Fremadklubberne i Aarhus. Middelfarts 11 viljestærke mænd ville oprykningen og gav det hele. Det blev afgørende og derfor den fortjente belønning ovenpå en sæson med 59 point, tjent hjem på 17 sejre, 8 uafgjorte og 7 nederlag.
En afventende 1. halvleg
Middelfart stillede til kampen med et lidt reorganiseret mandskab, da det blev klart, at midtbanens faste maskinrum med Robert Kakeeto (karantæne) og Jonas Villemoes (skadet) skulle erstattes af lidt uprøvede kræfter på de positioner.
Kim Engstrøm valgte følgende 11 til startformationen: Casper Radza – Jacob Vetter, Mads Greve, Christian Boyum – Jacob Linnet (anfører), Malthe Boy Kristensen, Benjamin Zjajo, Lukas Eg, Noah Barholt – Bardhec Bytyqi, Malthe Boesen
Grundet en indledning, som senere beskrives, kom kampen lidt senere i gang end opgøret i Aarhus og da meldingen om den tidlige scoring 1-0 til hjemmeholdet deroppe gav mere ro i sindet, forplantede det sig på en måde til spillet på banen. Der var meget spil midtpå og holdene spillede begge meget afventende de første 30 minutter. Heromkring registreredes det første forsøg fra Middelfart, hvor Jacob Linnet testede den lange Skivekeeper Nicolai Vinter med et skud fra distancen.
Skives angribere blev holdt i kort snor af Middelfarts sikre defensiv og skabte ikke rigtig noget truende. Efter 36 minutter var Bardhec Bytyqi på færde med et forsøg som blev reddet til hjørne. Minuttet efter vat det Skive, der med et forsøg fra distancen ramte stolpen på halvlegens farligste forsøg og skabte lidt forskrækkelse. Minuttet før pausen mente Middelfart sig snydt for et straffespark efter en nærkamp i feltet, men den var dommeren ikke med på. 0-0 ved halvlegspausen og den ’rigtige’ stilling i Aarhus gav ro i sindet før de sidste 45 minutter.
Tre hjørner giver mål
- halvleg var ikke ret gammel, da jubelbrølet lød fra det veloplagte publikum på det traditionsrige Middelfart Sparekasse Stadion, der har oplevet mange store stunder gennem årene. Middelfart havde ikke meget held med standarderne i 1. halvleg, hvor der ikke rigtig kom farlige afslutninger på. Efter godt fem minutters spil kom der en Middelfart variant over den gamle fodboldleg med ’tre hjørner giver straffe’.
Middelfart trykkede Skive og fremkaldte tre hjørner på stribe. De to første forsøg blev reddet til hjørne af det trængte udehold, men tredje gang var der banko. Efter lidt pingpong i feltet fik Mathias Boy Kristensen chancen for at bugsere bolden det sidste stykke ind over stregen. 1-0 efter 52 minutter og nu var resultatet der, hvis vi kunne køre stillingen hjem og for 12. gang i sæsonen holde et clean sheet.
Omkring et kvarter inde i halvlegen var Bardhec Bytyqi tæt på med et par forsøg. Efter 70 minutter måtte forsvareren Christian Boyum forlade banen med et skrub og Søren Eg kom ind. Noah Barholt havde muligheden for 2-0 et par minutter senere, men fik ikke held med afslutningen. Skive stod godt fast på banen og gav os kamp, men skabte ikke så meget frem ad banen. Efter 75 minutter sås forsvarsdirigenten Mads Greve, tre måls helten fra vores hjemmekamp mod Fremad Amager, i et kraftfuldt ryk fra egen halvdel og han skaffede sig plads til et skudforsøg inde i Skivefeltet. I det moment sås hvorfor Mads Greve yder sine største bedrifter i forsvaret, da forsøget var tættere på måltavlen end målet.
Middelfart skiftede Peter Dahl Vamos Kristensen ind efter 81 minutter efter hans personlige fanklub, en glad flok af hans elever med udtalte Peter sympatier syngende havde krævet ham på banen fra 2. halvlegs start. Ind kom også Valdemar Kwasniak og de afløste et par trætte blå kæmper i Lukas Eg og Benjamin Zjajo, der havde slidt og slæbt midt på. Peter Kristensen viste hurtigt lidt af de gamle takter, da han udfordrede Skive forsvaret med nogle snævre driblinger og fik også sat en afslutning på. Senere nåede han også et gult kort efter en forsvarsaktion.
Kampen i Aarhus meldtes fløjtet af med 1-1 som resultat og det kunne også være endt sådan i Middelfart, hvis ikke Casper Radza i et par situationer havde vist sin reaktionsevne i buret og afværget en sidste minuts scoring, som da vi sidst mødte Skive og de udlignede i overtiden. I de sidste minutter af overtiden kom også Elias Andersen og Mads Jørgensen, der først er kommet tilbage her i foråret efter en lang skadesperiode, på banen og fik del i triumfen.
Så fløjtede dommeren af og der var dømt jubelscener på banen og blandt publikum. En fantastisk forløsning efter en sæson, der gradvis gennem sæsonen gav mere håb om den helt store gevinst. Fra en position et stykke efter Fremadholdene, der dominerede i efteråret og længe lignede sikre oprykkere, kappede Middelfart i løbet af foråret af forspringet og overhalede Fremad Amager efter tre runder i slutspillet.
Forspringet blev øget undervejs, fik et lille hak med Oprykningsspillets eneste nederlag ude mod AB for en uge siden, men så kørt hjem i sæsonens sidste kamp. Cheftræner Kim Engstrøm spåede tidligt, at den sidste kamp ville blive afgørende og det var selvfølgelig fint timet, at tingene kom på plads til allersidst foran eget publikum. Middelfart Boldklub endte som isoleret set vindere af Oprykningsspillet, men i den samlede stilling betød det en 2. plads, ét point efter Aarhus Fremad, som vi startede slutspillet 4 point efter, og 4 point foran Fremad Amager, som vi startede 2 point efter.
Sidste indtryk er det vigtigste
Der var uforglemmelige jubelscener på banen, i omklædningsrummet og i ’mixed zone’ i den høje målende med det historiske klubhus, der var scenen for Middelfarts seneste oprykning for godt 50 år siden til Danmarks næstbedste fodboldrække. Den gang fra en 4. plads i 3. division vest i en sæson 1974 med udvidet oprykning, hvor man gik fra 12 til 16 hold i rækkerne. Legenderne fra dengang med lokale navne som Marxen, Zederkof og Outzen er nu blevet overstrålet af en flok hårdtarbejdende Middelfartdrenge hentet fra adresser længere væk på en mission.
Efter turen i 3. division for et par år siden, der mindede om, at man ikke er bedre end sin sidste kamp og sæson, blev der bygget op igen og vi skal ikke glemme, at Middelfarts anden oprykning på to år også står på skuldrene af det arbejde, der blev lagt af træner Anders Jensen, der fra den anden trænerbænk overværede oprykningen, og Kristoffer Johannsen, der med sin nye klub, FC Roskilde, skal ned i 2. division efter en enkelt sæson oppe i 1. division og bygge op igen.
Der findes sæsoner, hvor man bare vil i gang igen så hurtigt som muligt for at genoptage forfølgelsen af en drøm eller udviske indtrykket af en skuffelse. Efter oprykningen til Betinia LIGA har man egentlig bare lyst til at nyde oprykningen i fulde drag og vente lidt længere med hverdagen med træning, kampforberedelse, vigtige kampe og alt det andet, der gør fodboldlivet fascinerende.
Det ønske bliver ikke opfyldt. Allerede om 14 dage efter en ultrakort ferie, kaldes der sammen til træning igen og forberedelse til de nye store udfordringer i Betinia LIGA. Spillerne og trænerne får lidt ferie, mens staben bag holdet skal i gang med at samle en trup, der kan tage kampen op. Den nuværende trup skal suppleres, idet nogle af de skadede spillere ikke har udsigt til kamp foreløbig og der er nogle, der skal videre. Der skal både bygges på i bredden og i toppen, hvis Middelfart skal konsolidere sig i den højere række.
Der blev taget afsked med William Akpan, der nåede godt tre sæsoner i Middelfart, hvor han grundet skader og andet endte et stykke fra stamopstillingen. Der var også farvel til angrebsreserven Oscar Obel-Hall efter en enkelt sæson uden meget spilletid. Til gengæld var det en ny tids legende i den blå trøje, der blev hilst af med i en emotionel afsked før kampen, hvor der vist sad en klump i halsen og en tåre i øjenkrogen hos de fleste. Her blev den af statur en lille, men i Middelfart sammenhæng en kæmpe, altid humørfyldt og følelsesmæssig udadvendt, fortjent hyldet af den flotte kulisse med rekordpublikummet.
Under sportschef Søren Godskesens tale til Peter før kampen og i scenerne i omklædningsrummet efter kampen blev det klart, at Peter Kristensen ud over at være en god fodboldspiller også har været et samlingspunkt i Middelfart Boldklubs historie, hvor han stort set har været med hele vejen. Han spillede sin sidste kamp i den blå trøje efter omkring 250 af slagsen siden ankomsten i 2016 i den historisk største af dem alle sammen. En fantastisk og fortjent afsked med ’lille Peter’ der faktisk kun er 29 selvom vi synes, han har været her altid.
Tak for sæsonen til alle og vi ses igen i 1. division, i 1. division, i 1.division. Middelfart er i 1. division osv.
Tekst: Leo Jensen
