Det blev ikke en kamp, der bliver talt om på stranden i sommer, når der huskes tilbage på højdepunkterne fra sæsonen 2022-23. Resultatet 0-0 kunne dog godt have været et andet, for der blev efter lange perioder uden de store chancer skabt en række store muligheder til sidst, hvor dramatikken satte ind med rødt kort til bænken og et par brændte gigachancer.
Resultatet sammenholdt med dagens øvrige kampe i 3. division betød ikke de store forskydninger i stillingen, hvor Middelfart holdt afstanden til forfølgerne og VSK Aarhus, der kom med i slutspillet på sidste spilledag, meldte sig ind i oprykningskampen, hvor de kun er fire point efter 2. pladsen og dermed oprykning.
Svært at skabe og afslutte chancer
Kampen fik ellers en lovende start med to pænt store scoringsmuligheder til holdene i starten af kampen, men så fusede det hele lidt ud. Tendensen fra andre kampe i foråret, hvor vi ikke har skabt chancer som tidligere set og slet scoret i samme omfang som i efteråret, sneg sig igen ind i spillet.
Middelfart stillede fra start i følgende opstilling: Casper Radza – Thomas Viggers, Mathias Høgsholt, Marcus Mlynikowski – Jacob Linnet, Robert Kakeeto, Lasse Thomsen, Jonathan Kjær – Peter Kristensen, Malthe Boesen, Marcus de Claville.
William Akpan var ikke til disposition denne gang og et par spillere fik kamptræning på Albaniserieholdet.
Malthe Boesen satte sig kraftfuldt igennem efter 6 minutter, hvor han løb, skubbede, tacklede og snoede sig gennem Ishøj defensiven, men desværre blev hans cut back fra baglinjen ikke præcist nok og det blev i stedet til et opløb fra Ishøj, hvor Radza først reddede på en helt fri angriber og riposten blev sparket over et tomt mål.
Dommeren gav de blå nogle frustrationer med tre gule kort i den første halve time og der blev nok brugt lidt for meget opmærksomhed på manden i sort, både på banen og fra bænken. Ishøj viste talent for drama i spillet med teatralske fagter, kasten sig og smerteskrig og atmosfæren blev underlig irriteret. Der blev ikke skabt meget før omkring den halve time, hvor Lasse Thomsen pludselig stod fri midt i feltet, men desværre sad hans afslutning lige i favnen på Ishøjs meget talende keeper, Yousef Butt.
Det blev bemærket, at Middelfarts utrættelige midtbanemotor, Robert Kakeeto, sugede mange bolde til sig og fordelte dem oftest også meget fint med skift til kanterne og stikninger ned gennem midten. I Middelfarts højreside blev der flere gange kombineret flot, hvor Peter Kristensen og Jacob Linnet satte fine ting sammen og Lasse Thomsen og Kakeeto fodrede dem.
Men Ishøjs tætte defensiv af pænt store forsvarsklipper kom i vejen for det hele og det samme gjorde sig gældende i den blå ende af banen, hvor trekløveret Viggers, Høgsholt og Mlynikowski ikke gav Ishøjs målfarlige duo, Stückler og Azaqouon den mindste plads. Målløst ved pausen.
Drama til sidst
Spillet ændrede sig ikke meget i de første 15-20 minutter af 2. halvleg, hvor de kyndige folk ved banden talte om sæsonens kedeligste kamp. Middelfart fordelte boldene udmærket, men det blev aldrig farligt, når angriberne nærmede sig gæsternes felt. En del hjørnespark blev heller ikke rigtig farlige og de to målmænd havde en relativ rolig eftermiddag i det gode vejr mellem de store træer, der nok er sprunget ud, når der kaldes til kamp igen i midten af maj.
Efter 68 minutter skiftede Middelfart nye kræfter ind, hvor Jakob Okkels, Jonas Villemoes og Denis Fazlagic kom ind, og Mathias Høgsholt, Jacob Linnet og Marcus de Claville gik ud. Middelfart pressede og fik i et par omgange afvist markeringer for straffe for hands og skub i feltet. Ti minutter senere kom Tre Hayes ind i stedet for Peter Kristensen. Nu skulle de to store oppe foran, Boesen og Tre Hayes, søge at dominere luftrummet inde foran keeperen og prøve at sikre et sent sejrsmål som tidligere set.
Træner Anders Jensen havde undervejs i kampen ladet sine stigende frustrationer over dommertrioens kendelser og ofte mangel på samme give udtryk i højlydte kommentarer. Det udløste åbenbart en stigende irritation hos dommeren, der måske også blev fodret af sin linjedommer og kort før tid eksploderede det. Pludselig røg dommeren ud til linjen og indledte en dialog, der resulterede i to gule kort til bænken og en reprimande.
Det fremkaldte nye frustrerede kommentarer og fagter og dommeren vekslede derefter til rødt og dermed marchordre til træneren.
I de allersidste minutter af den ordnære spilletid eksploderede det i chancer. Først fik Ishøj den største, da Middelfart blev spillet helt tynde inde i feltet. Ishøjangriberen havde masser af plads og blev måske derfor i tvivl om han skulle sigte efter det lange hjørne eller trille den ind i det korte, mens Radza var på vej ud mod ham. Han endte med at sparke forbi mål.
Så fik Middelfart fire store muligheder i minuttallene fra 87 til 92. Først Kakeeto over mål, så var Boesen tæt på, Villemoes havde et nærgående hovedstød og den største af dem alle, hvor flere fik chancen inde i klumpen foran mål, hvor bolden vist også snittede stolpen, lykkedes desværre heller ikke.
Så var gassen gået af ballonen og de sidste minutter løb ud og sæsonens første 0-0 var en kendsgerning. Der må være lidt rynker i panden over de seneste kampes eller reelt hele forårets voksende problemer med at score. Der har været skader og måske er vi også blevet kigget lidt ud af modstanderne. Der bliver noget at øve sig på i den kommende uge, inden turen lørdag går til Vanløse Idrætspark.
Vanløse har vi som bekendt ikke vundet over i denne sæson og vi indledte foråret med at tabe 0-2 til dem – den anden kamp ud over dagens kamp mod Ishøj, hvor vi ikke har scoret. Vanløse indledte foråret med at vinde de tre første kampe og har siden ikke vundet – og nu tabt fire på stribe. Men stadig kun med seks point op til andenpladsen, så de skal ikke afskrives. Men skal vi vinde, kræver det, at vi finder målet igen – og gerne i ordinær spilletid.
Tekst: Leo Jensen
