Det var igen en yderst vigtig scoring fra Tre ’Supersub’ Hayes, der i de allersidste minutter af tillægstiden sikrede Middelfart Boldklub en yderst vigtig sejr på Middelfart Stadion i 10. runde. Sejrsmålet til 1-0 kom efter knap 94 minutter i en sidste blå kraftanstrengelse for at knække de seje jyder fra Holstebro Boldklub, der som ’altid’ voldte os problemer.
Denne gang var det ikke så meget problemer i vores egen ende af banen, hvor keeper Casper Radza havde en ret fredelig dag og tog, hvad han skulle på Holstebros ret få forsøg inden for målrammen – og disse oftest et stykke udefra. Men vores ellers oftest træfsikre angreb havde ikke sigtet helt rigtigt indstillet denne oktoberdag på Stadion, hvor de 380 tilskuere til kampen måtte igennem vekslende både heftig regn og høj sol over de to holds anstrengelser. Men solen skinnede til sidst på topholdet og Tre Hayes.
En advarsel
Som alle nok ved, er det lidt usandsynligt, at Middelfart vinder alle resterende kampe i sæsonen – der er 12 kampe i Grundspillet og 10 i Slutspillet og minimum én kamp i Sydbank Pokalen tilbage inden næste sommer – og de erfarne fodboldeksperter ved også, at det ofte er i kampe mod på papiret ’lette’ modstandere, det kan gå galt. I topopgørene har træneren ikke så svært ved at sætte holdet op til maksimal ydelse.
Mod et hold længere nede i tabellen kan holdets mindset trods ihærdige bestræbelser på det modsatte og advarsler måske lige mangle det sidste touch, der gør forskellen på sejr eller ikke. Der var ikke mange fingre at sætte på de udvalgte blås indsats i dagens kamp og der blev kæmpet for sejren hele vejen igennem – og det gav succes til sidst og tre point mere. Med en advarsel om, at favoritrollen kan være svær at indfri mod hold, der har alt at vinde og kan spille frit.
Tre point sikret af Tre, der har specialiseret sig i sene og vigtige scoringer her i efteråret og dermed brugte sine 15-20 minutter på banen helt optimalt. Én chance – ét mål.
Middelfart stillede fra start i denne opstilling: Casper Radza – Mathias Høgsholt, Lasse Thomsen, Marcus Mlynikowski – Andreas Eriksen, Robert Kakeeto, Benjamin Zjajo, Mathias Madsen – Peter Kristensen, Malthe Boesen, Denis Fazlagic.
Der er stadig en lidt lang liste af spillere udenfor, men nu skal vi heller ikke spille tre kampe om ugen i det næste stykke tid. Pokalkampen mod SGI i onsdags ude ved Vestkysten sad trods de overbevisende cifre på 6-0 måske alligevel lidt i benene hos nogle.
Mange chancer i 1. halvleg
Allerede efter 4 minutter kunne Denis Fazlagic have givet Middelfart en flyvende start, da han blev sendt afsted på en friløber mod mål, men Magnus Olesen i Holstebromålet blev stående og afværgede det flade forsøg. Fem minutter senere kombinerede Middelfart fint omkring og i Holstebrofeltet, men Benjamin Zjajo fik ikke rigtig ram på kuglen, der strøg over.
Middelfart holdt Holstebro helt fra chancer i 1. halvleg og Robert Kakeeto havde et fint forsøg efter en halv time, der blev rettet af i feltet hvor keeper Olesen var ude i fuld længde og måtte give hjørnespark. Dem havde Middelfart en del af i kampen, men havde svært ved at få lagt bolden ind i feltet til afslutninger mod det godt kæmpende nordvestjyske forsvar og målmand.
Kort efter dette forsøg var det Mathias Madsen, der forsøgte sig fra modsatte side og passerede målmanden, men overliggeren tog bolden, der røg ud i spil igen. Lidt efter var det så Zjajo igen, der fik muligheden efter fint bandespil af de blå, men bolden strøg igen over. Lige op til halvlegsfløjtet var Denis Fazlagic på færde to gange og det sidste forsøg med en smart hælafslutning var tæt på et føringsmål, hvor Olesen reddede med en refleks.
Pausefløjt og 0-0. Men det kunne ikke blive ved at gå for de hvidblusede fra Holstebro, var størsteparten af tilskuerne minus et par tapre og højlydte Holstebrofans enige om.
Samme billede og sen forløsning
Middelfart tog igen initiativet efter pausen og trykkede Holstebro ned i eget felt, så det i perioder lignede ishockey med blåt powerplay foran feltet. Middelfart havde også nogle dumme boldtab i flere omgange, der lettede opgaven for det trængte Holstebromandskab, der tog sig lange pauser, hver gang spillet var afbrudt.
Efter 53 minutter havde Mathias Madsen et fint gennembrud ved baglinjen, hvor topscorer Malthe Boesen fik en god bold serveret. Men stadig uden resultat. Efter et kvarter kom der friske fødder ind på venstrekanten, da Mathias Madsen blev afløst af Mathias Jacobsen og Andreas Eriksen rykkede over i højresiden.
Middelfart pressede fortsat og havde flere fine muligheder, og efter 62 minutter jublede hele stadion over en Middelfartbold i nettet, indtil linjedommeren løftede flaget for off side. Peter Kristensen havde også en fin mulighed. Så foretog Anders Jensen en trippel-udskiftning med cirka et kvarter tilbage på stadionuret. Ud gik Denis Fazlagic – ind kom Marcus de Claville. Ud gik Benjamin Zjajo – ind kom Jonas Villemoes og ud gik Malthe Boesen – OG ind kom Tre Supersub Hayes.
Jonas Villemoes kunne have bragt Middelfart tæt på sejren, da han centimeter fra målstregen havde en gigachance i det 78. minut, der blev afværget. Nu begyndte publikum at frygte et pointtab via 0-0 eller måske en farlig omstilling til sidst fra jyderne, hvis Middelfart glemte at gardere bagude i iveren for at fremtvinge et sejrsmål. Snakken begyndte at gå på, om Tre Hayes kunne trylle igen.
Dommeren signalerede fire minutter ekstra, Holstebro trak tiden og Middelfart havde nogle adresseløse afleveringer op i Holstebrofeltet, der ikke blev til noget. Tiden tikkede ud og viste 93 minutter, da Peter Kristensen lagde en flad bold ind i det lille felt fra højre. Der stod Supersub Hayes selvfølgelig klar og fik bolden det sidste stykke over stregen. 1-0 og så var den opgave løst med lidt mere besvær end frygtet.
Stadion og Middelfartbænken eksploderede i jubel og det sidste halvandet minut blev spillet færdigt. Så var der klynge blandt de sejrende, Tre Supersub samlede sin store fanskare af små blå folk og Holstebro truppen stod forstenede tilbage efter en god fight, der alligevel ikke blev belønnet.
Et vinderhold der vinder
Træner Anders Jensen kunne i et overstadigt blåt omklædningsrum dedikere sejren til en aldrig svigtende tro på, at sejren lå der, hvis vi fortsatte med at gå efter den – og vende modgang til medgang. Sejrsjublen blev sunget og banket ind i væggen, mens skuffelsen nok drev ned ad væggene inde på den anden side.
Der blev fastholdt en del nuller i dagens kamp. Nul nederlag, nul modstandermål, nok 20-0 i hjørnesparksstatistikken, men til alt held ikke nul på egen målkonto. 10 turneringskampe, 3 pokalkampe, scoret hver gang og ni gange clean sheet siden sæsonstart primo august og nu et forspring på 8 point i spidsen af 3. division.
Det er det, tophold og vinderhold er gjort af, fastslog træner Anders Jensen efter kampen. Næste lørdag skal vi ikke ud at se Amager Forbrænding, som Carl Emil synger om, men møde AB Tårnby fra 10. pladsen på Vestamager Idrætsanlæg. Der skal igen fuld fokus på mod et hold, der nok med deres 8 point er 20 point efter Middelfart, men garanteret stadig har mod på at drille topholdet, hvis vi ikke er skarpe på dagen.
Tekst: Leo Jensen
