Nu ved vi, at foråret lurer lige om hjørnet. Sol og lune vinde, en masse knopper står bristefærdige og der skyder løgvækster op overalt og fortæller os, at den mørke og kolde tid snart igen er overstået. Ingen garantier for at vi ikke får flere våde og kolde dage, men de gode solrige dage vil snart overtage scenen og sende det tykke overtøj ind i skabet.
Sådan er det også med fodbold. De første runder i foråret bliver spillet på kunstgræs og der er ingen garantier for hvordan vejret eller spillet vil arte sig de kommende uger. Men vi er igen i gang med at spille om point og placeringer og så glemmer vi lidt det omskiftelige vejr – især da hvis vi vinder.
Lørdag gælder det B.93 på kunsten på Færøvej. Vi skal ikke her gentage det ofte sagte: Vi har brug for en sejr eller igen pirke i den magre sæsonstatistik. Blot huske hinanden på, hvor stort det vil være igen at sætte en blå sejr ind på kontoen.
Hvad betyder det så
Vi har lige taget hul på et spændende forår med 14 kampe herfra og frem til 11. juni, hvor sæsonen slutter. Det blev afgjort i forårets første runde, hvor vi tabte lidt uheldigt med 1-0 til Aarhus Fremad, og de fleste andre hold i den nederste halvdel fik point, at uanset resultaterne i de sidste fire grundspilskampe spiller Middelfart Boldklub i nederste slutspil fra påske og et par måneder frem.
Det har vi nok affundet os med gennem et stykke tid og hvordan ruster vi os så bedst til det hundeslagsmål om at undgå de to nederste pladser, der venter os. Lige nu er Middelfart lidt isoleret i bunden med fem point op til 11. pladsen og FA2000, der overraskede ved at slå topholdet Næstved sidste lørdag. Kolding IF tog et point mod AB og ligger otte point foran os på den eftertragtede 10. plads, der må være sæsonmålet for de blå.
Det er klart, at alt arbejde på og udenfor banen gøres med det formål at redde Middelfart som 2. divisionshold. Hvorfor, siger nogen måske, ryger vi ned i år, kan vi da bare rykke op igen til næste år fra 3. division, hvor vi må være blandt favoritterne og alt er godt igen.
Lad os slå det fast med det samme! Det er hamrende vigtigt for Middelfarts sportslige og forretningsmæssige udvikling, at vi bliver oppe i dansk fodbolds tredjebedste række. Og alt andet lige så viser alle erfaringer og fodboldens snørklede logik, at det er ’nemmere’ at undgå en nedrykning end at programmere en oprykning.
Nu har vi i flere sæsoner arbejdet med turneringsmodeller med kun én oprykker, så nåleøjet har været lille. Her var Middelfart ofte tæt på uden alligevel at være rigtig tæt på. Det er en ny hverdag og kræver et nyt tankesæt, at vi nu kæmper for eksistensen i bunden af rækken. Det har vi måske ikke været helt forberedt på oppe i hovederne, men nu står vi der.
Vi så i sidste weekend, hvor lille forskellen mellem succes og det modsatte er. Fremad havde ét forsøg inden for målrammen og vandt på det. Middelfart havde vel også kun ét nærgående forsøg og scorede ikke. Derfor nul point. Så simpel er fodbold.
Men fodboldens logik er også, at sejre og point i bundstriden batter mere end i topgruppen. De andre bundhold får nemlig heller ikke så mange point, så en sejr rykker, mens topholdene jævnligt vinder. Det er helt firkantet forskellen på top- og bundkampe og derfor er en oprykning sværere at opnå end at undgå nedrykning. Hvis man ellers har kvaliteten og viljen – og lidt medgang – til at vinde sine kampe.
B.93 – topholdsmateriale
Lørdagens modstander, B.93, har i flere sæsoner bagt op til at blive et oprykningsemne. Nu står de med et godt grundlag og stærk ledelse udenfor banen og en fin spillertrup til at opfylde målene. At de ikke er der helt endnu, viste resultatet i forårets første runde, hvor de hvidblusede tabte til fremstormende Hillerød, der fra for få sæsoner siden at være Danmarks største by uden et divisionshold, rykkede op og har lagt på fra sæson til sæson. Lige nu er Hillerød sammen med Næstved de varmeste kandidater til en oprykning til 1. division eller NordicBet Ligaen.
B.93 er på 3. pladsen derfor nærmeste udfordrer og det vil det gamle mesterhold (sidste gang mestre i fjerne 1946 og med en enkelt sæson i Superligaen) selvfølgelig gå efter. B.93, der har hjemmebane på det 110 år gamle men flere gange renoverede Østerbro Stadion, havde en svær sæson i Superligaen i 1998-99, men især ét resultat huskes fra dengang.
I første runde havde B.93 tabt 1-5 til de dengang regerende mestre fra Brøndby og fik kun ét point i de følgende ti kampe. Men i kamp 12 mødte de igen Brøndby på en grum våd efterårsdag og pløret bane – og vandt stik mod spil og chancer 1-0. Måske Superligaens mest overraskende resultat nogensinde og et slående eksempel på hvordan kampe vindes – og tabes – oppe i hovederne. Med tre point i den kamp havde Brøndby i øvrigt genvundet mesterskabet, der gik til AaB det år. Sådan er fodbold.
Kan vi tro på, at B.93 måske undervurderer opgaven mod det pointfattige hjemme- og bundhold og Middelfart knytter næverne ekstra mod det velspillende tophold, som vi tabte 4-0 til på Østerbro i september efter at være blevet løbet helt over ende i 1. halvleg og led to etmåls nederlag mod i sidste sæson – så venter overraskelsen måske. Det kræver så også, at Middelfart får sat nogle flere angreb sammen og får skudt mere på mål, end tilfældet var i Aarhus.
Godt løbearbejde, taktisk snilde, fin boldomgang osv er opskriften på sejr, men de gode takter drukner, hvis vi ikke får bolden over stregen, mindst én gang mere end modstanderen. Vi er karantænefri, men holder kortene vedr. spillertrup, opstilling mv lidt ind til kroppen, så modstanderne ikke får det at forberede sig på. Og efter en uge hvor både sportschefen og redaktøren fyldte år, er det vel ikke for meget at ønske sig en blå sejr.
Dommer Allan Staal leder slaget på Færøvej, der fløjtes i gang kl. 14.00.
Tekst: Leo Jensen
