Pokalturneringer i fodbold er drømmen om at løfte vinderpokalen efter et uforudsigeligt forløb, hvor sværhedsgraden på vej til finalen bestemmes af lodtrækningsheld og indsatsen på kampdagene, hvor det er vind eller forsvind.
Charmen ved pokalturneringer er de efterhånden sjældne tilfælde, hvor små hold lykkes med at slå en eller flere af de store klubber ud, nå langt i turneringen og møde hold, der ikke er hverdagskost i den række, hvor turneringen foregår.
Onsdagens kamp mellem Middelfart og Randers FC er sådan en pokalkamp, hvor resultatet er næsten forudsigeligt, men sensationen kan selvfølgelig også ske her – eller kan den?
Ny rekord
I dette års turnering har serieholdet Aalborg Freja ved gennem tilpas overkommelige modstandere undervejs lykkedes med at slå sig vej til de sidste 16 hold og skal nu på den ’umulige’ opgave mod mestrene fra Brøndby. Umuligt og så siger folk med den gode hukommelse ’ja ja husk Skagen mod Brøndby i 1987’. Og ja, men det sker garanteret ikke igen.
Og vores naboer fra Kolding IF, der så småt er kommet i gang igen efter sidste sæsons nedrykning, har allerede slået sig vej til kvartfinalen ved at sende FCKs banemænd fra Nykøbing FC ud på straffespark. Så det er da ikke helt umuligt at overraske, vel?
Middelfart Boldklubs rekordsættere i dette års pokalturnering har vel også haft det fornødne lodtrækningsheld ved i 1. runde at få SfB-Oures DS tophold, inden de var rigtig kommet i gang med træningen, og slå dem 6-0. Og dernæst i 2. runde Bredballe IFs jyske serie 1 hold, der blev slået 4-1. I 3. runde var det så Boldklubben Marienlysts næsten tophold i DS, der blev slået 2-1 efter forlænget spilletid.
Det har for første gang givet Middelfart adgang til 4. runde, hvor vi så fik en modstander fra øverste hylde i form af Randers FCs forsvarende pokalmestre. Alle ædruelige forudsigelser vil sige, at her stopper festen. Randers FC er trods de gode resultater så tilpas nede på jorden, at de nok ikke hopper ’i fælden’ med at sende et reservehold til en nem opgave mod et kriseramt bundhold fra 2. division uden sejre.
Vi fik – uden sammenligning i øvrigt med onsdagens kamp i Middelfart – et eksempel på i sidste uge hvad det kan betyde at undervurdere en modstander. AC Roma og trænerfænomenet Mourinho skulle i Conference League op mod Bodø/Glimt, kaldet Nord-Norges stolthed, beliggende syd for Lofoten og nord for Polarcirklen.
Norske mestre for første gang i 2020 og nuværende tophold i Eliteserien. Selvovervurderende Roma fik en lektion på 6-1 af en topmotiveret modstander, der inden titlen sidste år kun havde vundet den norske pokalturnering to gange for længe siden. Den gjorde vist av i den romerske selvforståelse.
Vigtige opgaver
Vel er Middelfart ikke Bodø og Randers ikke Roma, men Randers boltrer sig dog også i Conference Leagues gruppespil lige som Roma og med et bedre resultat, hvor de spillede 2-2 mod Jablonec fra Tjekkiet. De to hold mødes igen i næste uge, hvor Randers forinden skal møde Superligaens suveræne tophold fra FC Midtjylland.
Så Randers har alle undskyldninger for at hvile nogle af de bedste med deres brede trup som back up og i momentum. Senest blev det til en smal 1-0 sejr over hademodstanderne og naboerne fra AGF, som Randers har haft et lillebrorforhold til gennem årene. Lige nu er det Randers på Superligaens 3. plads, ét point efter FCK på andenpladsen, der styrer det forhold.
Historisk har Randers FC og moderklubben Randers Freja haft gode pokaltraditioner. Randers Sportsklub Freja vandt som 2. divisionshold i 1967 og 1968 Landspokalfinalen, som det hed dengang i tv’s sort-hvide barndom og gentog bedriften som 1. divisionshold i 1973.
Som Randers FC (fra 2003) har de vundet pokalen to gange – 1-0 over Esbjerg i 2006 efter forlænget tid og 4-0 over Sønderjyske i år. I 2013 tabte Randers FC finalen 1-0 til Esbjerg. Randers FC/Randers Freja er nr. 5 på listen over mest vindende klubber i pokalen efter AGF, FCK/KB/B1903, Brøndby og Vejle.
Middelfart har også meget vigtige opgaver forude. Sidste forår talte vi om 13 pokalfinaler for at nå sæsonmålet med Top 6 i den daværende 2. division. Det lykkedes og i denne sæson har vi sat os selv under pres med 13 kampe uden sejre og en position som nr. 12 og sidst, et stykke efter holdene ovenover.
Der er ingen tvivl om, at turneringen har førsteprioritet og de fire resterende kampe i efteråret, startende med Brabrand ude på lørdag, er lige så vigtige som pokalfinaler. Hvis vi ikke snart begynder at vinde, er vi tæt på at forsvinde. Der er dog 15 kampe til foråret at forsøge at redde stumperne i.
Onsdag eftermiddag kl. 15.00 fløjter Morten Krogh op til pokalfodbold på Middelfart Stadion og i 90 minutter plus det løse – evt. med forlænget spilletid – kan vi drømme om pokaltriumfer og om den korteste vej ud i Europa.
Det vigtigste er at få en god oplevelse mod en spændende modstander, vi efter bedste viden ikke har mødt tidligere, slippe fra kampen uden skader og karantæner og ikke mindst undgå en såret selvtillid. Vi skal selvfølgelig gå efter et resultat, men også passe på os selv mod en modstander, der har kvaliteter, vi ikke ser til hverdag i 2. division.
Tekst: Leo Jensen
