Der var grundlag for en mindeværdig eftermiddag på Middelfart Stadion, hvor en indbydende grønsvær på den flotte efterårssoldag sammen med et pænt stort publikum, lokket til af gratis adgang, lidt krydderi i form af superligadommer, og sitrende spænding før bundbraget mellem de to agterlanterner i 2. division, dannede rammen om opgøret i 11. runde – altså halvvejs gennem årets grundspil.
Desværre blev det endnu en kolossal skuffelse, hvor Skive IK synligt glade og nærmest overstadige kunne notere sæsonens blot anden sejr og et løft op mod holdene over stregen, mens Middelfart Boldklub blev efterladt alene på bunden, uden sejre i 11 kampe og uden point i de seneste fem. 2-3 (0-1) blev resultatet efter en kamp, hvor det vekslede mellem dyb skuffelse, nede 0-2, glæde og håb, da der på få minutter i starten af 2. halvleg blev udlignet – og så den dybe, dybe skuffelse, da Skive alligevel løb med sejren til sidst.
Begge hold i problemer
Middelfart havde rokeret lidt med brikkerne til dagens kamp, hvor formationen var ændret til 4-4-2 i følgende opstilling: Casper Radza – Jonas Skytte, Mathias Høgsholt, Mads Jørgensen, Thomas Viggers – Jonas Villemoes, Martin Conley, Jacob Linnet, Marcus de Claville – André Bjerregaard, Lester Rolland Hayes
Man bemærker, at Tre Hayes fik sin første startplads og Matthias Præst og anfører Peter Kristensen startede på bænken. Skadesbilledet var igen overvældende og Hanus Sørensen var på landsholdsopgave med Færøerne.
Middelfart lagde optimistisk ud og viste gejst, men havde som før set problemer med at skabe åbne målchancer. Jacob Linnet havde et fint forsøg efter 7 minutter, men ellers skulle vi hen i halvlegens slutminutter, før de blå for alvor viste tænder.
Efter 20 minutter fik modstanderne så et af de mål, som vi aldrig får. Dommer Kristoffersen fra Superligaen var involveret med en kropsberøring af bolden på Middelfarts halvdel og i forvirringen glemte Middelfart at dække op og pludselig var Oliver Børsting alene med Radza inde foran mål. Sikker scoring til 0-1.
Fem minutter senere var Radza kvik i reaktionerne, da en Skivespiller igen var fri i feltet, og reddede. Fem minutter i halvlegspause var Skive igen tæt på 2-0, inden først Marcus de Claville med et langskud og siden Mathias Høgsholt med et nærgående hovedstød forsøgte at udligne inden pausen.
En halvleg præget af lidt nervøst spil, mange boldtab fra begge sider og tydeligt nok to hold, der leder efter form og succes. Lige lovlig mange alibiafleveringer eller forkerte valg i flere situationer og manglende tro på, at det rigtig kan lade sig gøre.
Højt op og langt ned
Straks i 2. halvleg satte Middelfart sig selv under endnu større pres, da der inden der var gået to minutter stod 0-2. Skive havde et forsøg, der efter at have ramt overliggeren slog ned på udvendige side af målstregen og sprang ud i feltet. Ingen blå vidste rigtig, hvor bolden befandt sig og Skives Mostafa Mahout kunne liste bolden ind helt ude ved opstanderen med et kludespark.
Middelfart havde i pausen skiftet Tre Hayes (Lester Rolland Hayes III), der havde lidt svært ved at finde sin plads i forreste række, ud med Matthias Præst, der kom ind for at lægge mere tryk på oppe foran. Det skulle hurtigt give pote.
Middelfart kiggede ned i et dybt hul ved 0-2, men til alt held kom der tre minutter senere en situation, hvor Jacob Linnet på et hovedstød tæt under mål kunne score Middelfarts første mål i åbent spil siden midten af august. 1-2 på et mål, der var skabt af troen på at gå efter bolden og nå den først. Der var spillet 50 minutter.
Middelfart brugte hovedet igen mindre end to minutter senere, hvor et rystende usikkert Skiveforsvar glemte at markere deres gamle klubkammerat André Bjerregaard, der med et hovedstød fik vendt kampen helt på hovedet. 2-2 og nu syntes alt at kunne ske.
Men Middelfart forsømte at gå helhjertet efter den tredje scoring, der måske kunne have knækket Skive, og lod dem arbejde sig ind i kampen igen med mere og mere fod på bolden. Efter ti minutters dødvande kom Peter Dahl Kristensen ind på sin højre kant og Thomas Viggers gik ud. Jonas Villemoes blev rykket lidt tilbage.
Middelfart fik igen etableret en form for pres og i det 72. minut var der et par situationer foran Skives mål, der kunne givet en tiltrængt blå føring. Til sidst fik Jacob Linnet frit skud, men overplacerede skuddet forbi den fjerneste stolpe.
Og så skete det igen
Og naturligvis, fristes man til at sige, skulle det så galt i den anden ende. Skive havde skiftet den målfarlige Mads Agger ind og han skulle kun have 7-8 minutter på banen, før han afgjorde kampen. Efter 75 minutter fik han oceaner af plads i Middelfarts højre forsvarsside og han klippede til bolden, der strøg ind ved den fjerneste stolpe. 2-3 og man anede skriften på skriften.
Middelfart havde ikke troen på og evnerne til en fornyet udligning og dermed hente det første point siden den første lørdag i september. Skive trak sig lidt tilbage og sparkede bolden væk og Middelfart fik ikke hul på det nordjyske bolværk. Nicolai Frederiksen kom ind til sidst i stedet for Martin Conley for at bruge sine mange kræfter på en sidste desperat offensiv.
Men forgæves og man følte med drengene og trænerne efter kampen, hvor fortvivlelsen stod malet i ansigterne på alle. I dag to mål og alligevel ikke nok – og vi var selv skyld i det. Skive var på ingen måder et frygtindgydende bekendtskab. Og kan vi ikke slå dem, hvem kan vi så hænge hatten på?
Hvad kan der efterhånden findes på af nye ideer for at bryde dødvandet – og spørgsmålet har sikkert for længst sneget sig ind hos de fleste: Er Middelfart Boldklub i den nuværende forfatning gode nok til 2. division?
I foråret udråbte vi de 13 kampe i foråret til 13 pokalkampe, der skulle sikre os en plads i den nye 2. division. Dengang stod vi distancen. Kan vi igen løfte os til et acceptabelt resultat i de 21 kampe incl. slutspil, der er tilbage? Næste søndag gælder det AB på en svær udebane. Jens Letort vandt sin første sejr med Middelfart i sin første kamp som træner for holdet ude mod AB i november 2019. Gentagelse ønskes.
Tekst: Leo Jensen
