Længe sad deres udsendte på havestolen i den bagende sol på Middelfart Stadion og var besluttet på, at overskriften skulle være ’Lige efter fodboldens ABC’, hvor C skulle stå for Conley, der indtil et kvarter før tid lignede en matchwinner mod AB på 2. divisions 2. plads. Men AB fik udlignet Martin Conleys fine føringsmål fra 1. halvleg til slutresultatet 1-1 (1-0) og så blev det sæsonens tredje uafgjorte på hjemmebane.
Der var for en gangs skyld sjælden høj stemning på hovedtribunen, hvor en gruppe højrøstede og stemningsgivende AB fans satte deres præg på kampen. Dejligt at der kan skabes den slags stemning til kampe i 2. division, hvor der ofte er meget stille. Men de grønne fans gav den med sang, konfetti, højt humør og usaglige bemærkninger kampen igennem og prøvede at hyle Middelfart ud af den og støtte deres grønne helte.
God 1. halvleg
Middelfart stillede med en enkelt ændring i opstillingen siden 3-3 kampen i onsdags mod Brabrand. Jonas Villemoes var på højrekanten i stedet for Marcus de Claville og derefter var det følgende 11, der tog kampen op med AB: Aleksandar Stankovic – Jonas Skytte, Thomas Viggers, Mathias Høgsholt, Hanus Sørensen – Peter Kristensen (anfører), Jacob Linnet, Matthias Præst, Jonas Villemoes – Nicolai Frederiksen.
Skadessituationen meldes at lysne, så der snart skulle være flere til rådighed for de kommende kampe.
Middelfarts hold har fået en makeover hen over sommeren og der var mange gode takter at spore i 1. halvleg, hvor de blå bød topholdet AB op til dans. Efter en mulighed i starten, hvor en ABer havde frit skud og bolden blev flot reddet af Stankovic, var Middelfart helt med i kampen.
Begge hold havde svært ved at spille sig til de helt store chancer. Matthias Præst havde et godt forsøg på frispark efter en halv time og der noteredes også et fint opløb med Jonas Skytte i centrum efter 38 minutter. Det var forsmagen på føringsmålet, som Martin Conley tre minutter efter satte ind fladt ved den fjerneste stolpe efter et godt placeret skud fra kanten af feltet.
En fremragende afrunding af en udmærket spillet 1. halvleg, hvor ABs angreb blev holdt i stramme tøjler. Havde Nicolai Frederiksen scoret på en god mulighed i minuttet før pausen, hvor han ramte sidenettet, havde det været helt i top.
Flere muligheder
Begge hold havde været i kamp onsdag aften og den stegende hede på stadion sammenholdt med trætte ben kostede nok lidt på tempoet i 2. halvleg. Der noteredes et nærgående frispark fra kaptajn Peter Kristensen efter et kvarter i halvlegen. Middelfarts kanter fik ikke meget plads i denne kamp og indlæggene i AB feltet var ofte lidt for lange/høje, så det var svært at komme til afslutninger.
Men en fornøjelse at se, hvor disciplinerede og løbevillige hele holdet er og der var sjældent tale om rigtig farlige chancer til udeholdet. Middelfart skiftede et par trætte fightere i Martin Conley og Matthias Præst ud efter 60 minutter og ind kom Benjamin Zjajo og Mathias Madsen.
Efter 67 minutter havde Zjajo et godt forsøg og ved 70 minutters mærket blev holdets nye targetman oppe foran, André Bjerregaard, sendt ind som afløser for den hårdtarbejdende Nicolai Frederiksen, der i nogle situationer havde fået en ’kærlig’ behandling af AB forsvaret.
Fem minutter senere kunne AB notere sig for en udligning, da Middelfart for første gang sløsede lidt i forsvaret. En bold, der skulle have ekspederet ud af feltet i højre side, forblev på AB fødder, og det flade indlæg ind i det lille felt gav mulighed for, at ABs Frederik Christensen bare skulle sætte en inderside på til 1-1. Øv – for den situation burde have været undgået.
Omkring de 80 minutter havde bl.a. André Bjerregaard et par gode forsøg på et føringsmål, der blev afværget og mod slutningen kom der også lidt tilfældige chancer til Jacob Linnet og Hanus Sørensen, der kunne udløst jubel hos de mere stilfærdige Middelfart fans. AB havde også nogle muligheder hen mod slutningen, der kunne have gjort ondt på de blå.
Men det endte 1-1 og dermed den tredje omgang uafgjort i lige så mange kampe på Middelfart Stadion her i august. I sidste sæson var der kun én uafgjort i hele sæsonen. Alle tre kampe kunne have været vundet og muligvis også tabt, og der var lidt hængehoved i omklædningsteltet efter kampen.
Ærgerligt med kun ét point, når alle tre har været tæt på her to gange inden for fire dage. Fire point ekstra, der havde lunet og skudt os højere op fra den nuværende situation på en 10. plads. Det bliver selvfølgelig en lang tur gennem sæsonen, hvis vi for mange gange skal nøjes med uafgjort. Modsat kan vi også bryste os af ikke at have tabt hjemme i denne sæson, hvor kun nederlaget ude mod FA 2000 har sendt os hjem uden udbytte.
Gode tegn
Der har været meget andet at glæde sig over i de to hjemmekampe i ugens løb, som vi selvfølgelig havde håbet ville give mere end to point. Holdet følger dessinerne før kampen langt hen ad vejen og det er også godt at vide, at det ikke bare har været heldige uafgjorte.
Vi har spillet os til at vinde og så har så lige manglet det sidste skud i kanonen og påpasselighed i forsvaret. Fortsætter holdet i dette spor, skal den første sejr nok snart være der og kalde på sejrssangen, som vi savner at høre.
Som træner Jens Letort konstaterede efter kampen: Når vi ikke kan vinde hjemmekampene, må vi til at vinde noget ude.
Første mulighed kommer på fredag den 27. kl. 19, når der spilles årets ’Slaget om Lillebælt’, som det blev annonceret, da begge hold sidst spillede i samme række. Kolding har heller ikke prøvet at vinde endnu efter nedrykningen, så der vil uden tvivl blive kæmpet hårdt om de tre point i naboslaget.
Tekst: Leo Jensen
