På tærsklen til juleferie og snarligt nytår gør Søren Godskesen, direktør og sportschef i Middelfart Boldklub, sig nogle tanker om et fodboldår, der adskilte sig fra alle andre år på flere måder og nok satte dybere spor, end man forestiller sig.
– Vi havde en fin vintertræning i januar og februar og lavede nogenlunde tilfredsstillende træningsresultater, husker Søren fra starten af foråret. Efter en træningslejr i februar på hjemlig grund var vi klar til forårssæsonen.
– Det blev det korteste fodboldforår, jeg har oplevet. En eneste kamp, 8. marts og 1-3 i Thisted, og så lukkede alt ned på fodboldfronten grundet Covid19. Hjemsendelse af spillere og trænere blev effektueret og alt blev pludselig meget stille, lige da vi skulle i gang for alvor, genkalder sportschefen sig fra de bevægede dage.
Et par stille måneder
– Det var så først i slutningen af maj, vi kunne begynde træning igen i mindre grupper og se frem til et ultrakort slutspil. De resterende fem kampe i grundspillet var aflyst og det var slutspilskampene også mod de modstandere, der kom over fra vores eget grundspil, forklarer Søren de hektiske dage fra 14. juni til 4. juli.
Middelfart lagde ud med en fin sejr ude over nr. 1 og oprykningsfavoritterne fra FC Helsingør og hentede yderligere tre sejre over HIK, Avarta og Brønshøj i sæsonafslutningen, men tabte til Vanløse og Frem.
– Placeringen som nr. 3 i slutspillet og dermed den bedste rangering af Middelfart nogensinde som nr. 29 i dansk fodbold var godkendt, fastslår Søren. Men der var lidt for langt op til de to tophold, FC Helsingør og Aarhus Fremad efter vores mening.
Det forvirrede forløb i det korte slutspil med tre kampe om ugen betød, at vi måtte dosere kampe i truppen for ikke at slide spillerne for hurtigt op og det betød nok noget for resultaterne, mener Søren, og medgiver at det var ens for alle hold.
Det er nærliggende at overveje, om den lange pause uden organiseret fælles træning ramte os hårdere end forventet, tænker Søren tilbage, og at det måske satte sig spor længere frem. Et faktum er, at Middelfart Boldklub på intet tidspunkt i løbet af året fik sat en længere serie af gode kampe sammen.
Ikke godkendt efterår
Den sene afslutning på slutspillet betød sen sommerferie og sen opstart til den nye turnering, der først kom i gang den sidste weekend i august. Der blev skiftet ud på en tredjedel af pladserne i truppen hen over sommeren. Træningskampene gav lidt panderynker, men troen var der på et godt efterår.
– Vi var sådan set tilfredse med udbyttet af transfervinduet sidste sommer, men skader og andet betød, at nogle af de spillere, vi havde udset til startelleveren, ikke var klar til de første kampe og andre nye blev derfor kastet lidt hurtigere ud i det end trænerens plan var, uddyber Søren omkring efterårsstarten.
Det blev, som de fleste nok husker, en meget skuffende start med tre nederlag, heraf to hjemme, og især den første kamp mod VSK Aarhus satte måske flere spor, end vi forestillede os.
– Tre kampe og nul point gjorde, at trænerstaben med Jens Letort og Thomas Thinggaard mente, at vi kunne komme tilbage på sporet ved at få tætnet forsvaret med en mere kompakt opstilling, erindrer Søren fra den gang i september.
Det gav da også hurtigt resultat med tre sikre sejre og målscoren 10-0 efter kampene mod Brabrand, Næsby og Svendborg. Her viste vi noget af det, vi ved vi kan.
Men i starten af oktober dykkede vi igen. Et snævert pokalnederlag ude mod Jammerbugt FC blev fulgt op af to helt unødvendige nederlag mod B93 og Dalum. To kampe, der definerede sæsonen for os.
– Især 3-4 i Dalum med et sejrsmål langt inde i overtiden gjorde ondt på os alle, husker Søren Godskesen, og resten af efteråret blev sådan op og ned, hvor vi ikke fik bygget stabilitet ind i spil og resultater.
– At historien så skulle gentage sig i den sidste kamp hjemme mod Aarhus Fremad, hvor vi indhentede deres tomåls føring for så tabe det hele i overtiden igen, gjorde virkelig ondt, fastslår Søren efter en halvsæson, hvor vi tabte til de syv øverste i tabellen og vandt over de fem nederste plus en uafgjort.
En 8. plads med 16 point i 13 kampe ligger langt fra vores målsætning, hvor vi i flere sæsoner var haft et pointgennemsnit på to point pr kamp som succeskriterium.
– Vi kan komme med mange forklaringer, årsager og undskyldninger om skader, uheldige mål, mål vi ikke scorede i gode perioder osv, siger Søren og fastslår samtidig, at det nok ikke er hele forklaringen.
Alle sejl sættes til
I foråret skal de 13 kampe bruges til helt kontant at bane os vej til Top6 i dette års turnering. Det vil give adgang til den nye tredjebedste række med 12 hold, der fra næste sæson går ind i samme model som i de to bedste rækker med slutspil for øverste og nederste halvdel om henholdsvis oprykning og nedrykning.
– Det er hårdt og kontant vores målsætning og det vil præge alt hvad vi foretager os, forklarer Søren. Vi vil få noget udskiftning i truppen hen mod transfervinduets lukning 31. januar. De nye spillere vil i samråd med Jens Letort og hans stab blive valgt efter at kunne løse denne opgave bedst muligt sammen med de tilbageværende, siger Søren og uddyber:
– Vi skal have noget mere ærgerrighed ind i truppen. Middelfarts klubkultur skal være umættelig sejrssult og spillere, der er villige til at tage de blå mærker, det kræver at komme til tops. Middelfart Boldklub er et projekt med høje sportslige mål samtidig med en solid økonomi og det vil alt, hvad vi foretager os, bære præg af, forklarer Søren med både direktør- og sportchefkasket på.
Afslutningsvis sender Søren jule- og nyårshilsener til alle omkring Middelfart Boldklub med tak for indsatsen og samarbejdet i 2020 og med håbet om et mere normalt 2021. Et 2021 hvor Middelfart Boldklub kommer tilbage på sporet med mange sejre og mål, tilskuere på stadion og en masse glade mennesker omkring arbejdet i klubben og kampene.
Tekst: Leo Jensen
