Middelfart Boldklub har forlænget samarbejdet med cheftræner Jens Letort, og han fortsætter dermed som træner i klubben i de kommende sæsoner.
Jens Letort kom til Middelfart i oktober 2019, hvor han overtog holdet i efterårets sidste to runder. Her blev det til to fine sejre, inden trænere og spillere gik på vinterferie.
Jens Letort har tidligere været træner i bla. B1909, Kolding FC, Næsby og Esbjerg.
-”Det har længe stået højt på ønskesedlen at kunne forlænge kontrakten med Jens. Da vi blev enige om en kontrakt i efteråret 2019, var vi også enige om at vi gerne ville se hinanden an i et års tid. Ganske hurtigt stod det dog klart for mig at Jens var netop den træner vi havde brug for i Middelfart Boldklub, så vi har tidligt ønsket at forlænge kontrakten. COVID-19 satte desværre en midlertidig stopper for drøftelserne, men jeg er meget glad for at det nu er lykkes os at færdiggøre og underskrive aftalen. Med Jens i spidsen for en meget kompetent trænergruppe, ser vi meget positivt ind i fremtiden”, udtaler direktør Søren Godskesen om kontraktforlængelsen.
-”Jeg har først om fremmest være rigtig glad for mit første halvår i Middelfart. Jeg er i Middelfart en del af et stærkt setup, med en dygtig spillertrup og et stærkt hold uden for banen. Jobbet i Middelfart passer ligeledes perfekt med mit civile job som gymnasielærer på Munkensdam Gymnasium. Klubbens ambitioner tiltaler mig og jeg tror på at jeg, sammen med den øvrige trænerstab, kan være med til at flytte klubben endnu et skridt i den rigtige retning. For mig at se, tegner der sig en lys fremtid for Middelfart Boldklub”, udtaler cheftræner Jens Letort.
Kontrakten mellem Middelfart Boldklub og Jens Letort løber frem til den 30. juni 2022.
Yderligere oplysninger:
Søren Godskesen, tlf. 2012 9858
Jens Letort, tlf. 3030 3919