Middelfart Boldklub har forlænget kontrakten med den hurtige kantspiller Peter Kristensen, så den løber i yderligere 2 år.
Peter Kristensen har været i Middelfart Boldklub siden starten i januar 2016, og siden da er det blevet til 117 kampe med nummer 19 på ryggen. Peter gør jeg primært på højrekanten, hvor han med sin fart og aggressivitet er en evig trussel for modstanderne.
-”Forlængelsen med Peter har været høj prioritet. Peter giver ufatteligt meget af sig selv både på og uden for banen, og det er ingen tilfældighed at de fleste af de solgte Middelfart-trøjer, er med nr. 19 og Kristensen på ryggen. På banen er han en evig trussel for sin direkte modspiller og samtidig er han en holdspiller med stort h. Han fylder meget i omklædningsrummet med sit smittende humør, og han bringer glæde og god energi omkring sig. Han er endnu ikke færdigudviklet som fodboldspiller, og den kommende periode skal vi sammen bruge på at bygge endnu mere på”, udtaler direktør Søren Godskesen om kontraktforlængelsen.
-”Middelfart er blevet min klub, og jeg har svært ved at se mig selv spille et andet sted på nuværende tidspunkt. Derfor er jeg meget glad for, at jeg skal fortsætte her de kommende år. Jeg nyder at spille på et hold, hvor der er stor konkurrence på alle pladser. Det nye trænerteam og den stil de er kommet med, virker meget spændende, og passer umiddelbart perfekt til mig som spiller. Jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at Middelfart kan flytte sig det sidste stykke, så vi kan komme endnu tættere på vores store mål – 1, division”, udtaler Peter Kristensen.
Kontrakten mellem Middelfart Boldklub og Peter Kristensen løber nu til 30. juni 2022.
Yderligere oplysninger:
Søren Godskesen, tlf. 20129858
Del nyhederne
Kontakt os
Telefon: 20 12 98 58
E-mail: sg@middelfartboldklub.dk
Middelfart Stadion
Adlerhusvej 3
5500 Middelfart
Meget mere end fodbold!
Bliv en del af Middelfart Boldklubs stærke sponsornetværk det, som skaber og få adgang til det som skaber værdi for netop DIN virksomhed.