Middelfarts fodboldtilhængere kunne vist blive gode meteorologer. Mange havde måske forudset, at 14. rundekampen mod Jammerbugt FC kunne blive grå og trist som dansk efterårsvejr, når det er værst. Kun 182 havde valgt at bruge lørdag eftermiddag på Middelfart Stadion. De, der blev væk, gik ikke glip af noget. En kamp, der sluttede 1-1 uden flere højdepunkter, end der kunne tælles på en uheldig skovhuggers hånd.
Dagens blå højdepunkt kom allerede efter 7 minutter, da Peter Kristensen i en situation uden for feltet, hvor de fleste havde ventet et indlæg, i stedet tog to-tre træk med bolden og hårdt og præcist placerede bolden ved fjerneste stolpe. 1-0 og festen var i gang – troede vi. Den sluttede nærmest der – viste det sig.
Hvor er spillehumøret
Træner Jes Bekke havde valgt følgende opstilling til opgøret mod de fysisk stærke vendelboer: Casper Radza på mål. Forsvaret var fra højre Niclas Nymand, Niclas Vemmelund, Kristoffer Gjettermann og Peter Jul Nielsen. Midt på Lasse Thomsen og Martin Conley og på kanterne begyndte Esben Petersen og Peter Kristensen. Fremme lå Casper Johansen og Søren Andreasen.
Kampen fik som nævnt den bedst mulige start med Peter Kristensens lille genistreg på Middelfarts første, og, viste det sig senere, eneste skud inden for målrammen. Hurtigt derefter kom Jammerbugt frem på banen og øjnede muligheden for at få udlignet hjemmebanefavoritternes føring. Deres pres øgedes og efter 19 minutter rev keeper Casper Radza dagens første store redning ud af ærmet, da Jammerbugt var tæt på udligningen.
Seks minutter senere var Middelfartdefensiven revet op og Jammerbugt troede, de havde udlignet, indtil de så linjedommerens hævede flag for off side. Det var i store træk, hvad 1. halvleg havde at byde på. Jammerbugts FCs solide og fysisk stærke men meget gennemsnitlige fodboldhåndværkere var først på det meste og Middelfart lykkedes med meget lidt og var for ofte bagefter i tanke og handling, så det ud til.
Godt løbende og kæmpende for det meste, men sammenbidte, tavse, med meget lidt humør og spilfantasi. Det måtte blive bedre i 2. halvleg og føringen havde vi da trods alt at bygge på. Målscorer Peter Kristensen fik den jyske kærlighed at føle få minutter før pausen og kom ned at ligge efter en kontant hilsen.
Det blev ikke bedre
Det lykkedes ikke at lappe Kristensen sammen i pausen, så han måtte opgive den videre fodboldmæssige stand up i denne kamp. Men han kan til gengæld opleves på stand up scenen i november, når han giver prøver på, hvor sjov en fodboldspiller kan være. Frederik Høgh kom ind fra 2. halvlegs start som afløser.
Tendensen fra 1. halvleg fortsatte. Jammerbugt først på det meste og de kombinerede tæt udenfor det blå felt, hvor der blev kæmpet bravt for at holde bolden væk fra farezonen. Desværre var jyderne med deres fysik og indstilling også gode til at samle clearingerne op og prøve igen, og det sled på Middelfartdefensiven.
Efter 59 minutter gik det så galt i venstre forsvarsside, hvor en jysk angriber var på vej ud over baglinjen med bolden, men blev hægtet af en overivrig blå forsvarer. Dagens spiller, målmand Casper Radza, havde dog kigget straffesparksskytten ud, dykkede ned i sin venstre side og reddede Middelfart i denne omgang – troede vi. Casper blev klappet på ryggen og rost, men i næste angreb glippede timingen så i forsvarets anden side. Det resulterede i et jysk indlæg tæt ind under mål, hvor jydernes Morten Thomsen gled bolden ind ved forreste stolpe halvandet minut efter strafferedningen. 1-1 og hvad nu?
Ville det vække Middelfarts, virkede det som om, noget rådvilde tropper, der igen ledte efter et spilkoncept og blev tvunget til længe at løbe rundt i de jyske kombinationer og kompakte organisation. De blås egne forsøg var sporadiske og var relativt lette at trevle op for Jammerbugts kontante defensiv, der spillede no nonsens bagude. Den jyske målmand Kobberup, der stillede lidt barsk up med ultrakorte ærmer i det råkolde efterårsvejr, hvor det trods alt holdt tørt, havde ikke behov for redninger. Det blev ikke skudt på ham.
Middelfart prøvede med et par udskiftninger, hvor Mads Aasgaard afløste Esben Petersen efter 68 minutter, og Kristian Weber kom ind i stedet for Casper Johansen efter 80 minutter. Det ændrede ikke voldsomt meget i regnskabet. Mads Aasgaard savner naturligt nok noget spilrytme, tempo og timing efter sin lange skadespause og efter et par mistimede lidt voldsomme tacklinger, der gav gult, endte han med rødt kort og exit fire minutter før kampslut.
Den kom overraskende hurtigt. Trods flere episoder med skadede spillere, der modtog behandling på banen, uddeling af flere kort og lange reprimander til spillere og en træner, og udskiftninger, der altid tager noget tid, fandt dommeren kun anledning til knap et minuts tillægstid. Han var måske også træt af en kamp, der ikke vil blive husket længe, og ville hellere i et varmt bad.
Anledning til eftertanke giver det derimod, at Middelfart ikke var i stand til at producere en eneste målchance ud over målet, der var en enkeltmands præstation, og ikke formåede at tilspille sig et eneste hjørnespark i hele kampen. Det er ikke set i nyere tid på Middelfart Stadion. Hvor er spilleglæden, angrebsiveren og det lette løb, der ellers oftest karakteriserer de blås fodboldfilosofi?
Der er noget at tænke på, tale om og øve sig i før de to sidste svære kampe i det stadig mørkere og vådere efterår. Næste søndag gælder det AB i Gladsaxe Idrætspark, der altid er svært at besøge, inden vi slutter sæsonen af hjemme på Adlerhusvej mod Næsby, der ser ud til at have fundet fodboldmelodien efter en svær start og nu kun er tre point fra Top 6.
Tekst: Leo Jensen
