Kun godt to kilometer er der mellem Aalborgs store idrætsmonument, Gigantium, og byens lille divisionsstadion i bydelen Vejgaard, hvorfra der er ti kilometer til byens superligastadion. Men det var på fodboldbanen i østlige bydel, den gigantiske overraskelse skete.
Fodbolden er fyldt med historier om store favoritter, der burde være sikre vindere med flere penge, deres bedre træningsforhold, adgang til dygtigere spillere – og en flot spillerbus med kæmpelogo. Alligevel bliver de dukket af de frække og pågående underdogs, der bare vil sejren meget mere – og så sker overraskelserne.
En af denne sæsons første uventede resultater kom allerede i 1. runde, da Vejgaard hjemme på Soffy Road fejede favoritterne Middelfart af banen med de overraskende sikre slutcifre 3-1 efter de mere forventede cifre 0-1 ved halvleg.
Det var en voldsom streg i regningen for træner Jes Bekke og hans sejrsvante hold, at der allerede nu er noteret en streg i kolonnen over tabte kampe. Men på baggrund af indsatsen i især 2. halvleg er det svært at finde argumenter for, at Middelfart burde have vundet den kamp. Når man brænder selv de største chancer og forærer mål væk på stribe, er konsekvensen klar. Så taber man. Større er forskellen på holdene i 2. division heller ikke.
God start
Middelfart stillede i en kendt formation med Casper Radza på mål og den rutinerede forsvarskæde i Nikolaj Hagelskjær, Niclas Vemmelund, Kristoffer Gjettermann og Peter Jul Nielsen. Midt på var det som oftest før Lasse Thomsen og Martin Conley, der tog kampene og kanterne var Peter Kristensen og Kim Elgaard. Fremme lå ikke overraskende Casper Johansen og Søren Andreasen. Lutter kendte navne, der kender hinanden og spillemønstrene og det burde borge for en vis kvalitet.
Det startede da også ganske fint med de blå i teten mod de hvidblusede ålborgensere, der var bakket op af et sommerklædt lokalt publikum i den bagende hede på det lille intime, hyggelige stadion i villakvarteret. Allerede i det 4. minut gled Peter Kristensen fri på fløjen og efter nogle skarpe driblinger lå bolden til Martin Conleys venstreben. Et præcist hug og via venstre stolpe gik bolden ind ved modsatte stolpe til favoritføring 1-0.
Så var alt for så vidt godt nok. Men Middelfart fulgte ikke op på den gode start. Hurtigt faldt spillet i tempo og der var for mange spilstationer til, at det kunne overraske de godt kæmpende nordjyder. Vejgaard fik ikke stablet noget på benene angrebsmæssigt overfor et sikkert fynsk forsvar.
Havde en blå triplechance omkring den halve time resulteret i mål, havde vi måske ikke skullet ud i prøvelserne i 2. halvleg. Først Martin Conley, helt igennem, så Søren Andreasen på hovedstød, som målmanden fik neglene på, og endelig Kim Elgaard, der tordnede et oplæg højt over, undlod at straffe Vejgaard i et afgørende moment. Frem mod pausen faldt kampen yderligere i tempo – og indrømmet, det var varmt.
Helt uacceptabelt i 2. halvleg
Så var der pause og pølse, kolde drikke osv til tilskuerne. Hvad der foregik i omklædningsrummene, forblev en hemmelighed, men der blev vendt op og ned på alt fra 2. halvlegs start. Vejgaard kom ud med synlig kamp- og løbevilje, mens Middelfart lod sig presse baglæns og ikke formåede at finde spilstationer frem ad banen eller få styr på tværbolde mv. som også 1. halvleg havde for mange eksempler på.
Efter 6 minutter i 2. halvleg gik det galt. Vejgaard sværmede omkring feltet, samlede det ufærdige afspil fra forsvaret op, og en tværpasning gennem feltet og hele forsvaret blev noget klodset søgt dirigeret væk med armen. Klart straffespark og sikkert eksekveret til 1-1.
Stor jubel blandt publikum, spillere, bænk osv og man fornemmede, at Vejgaard bare ville det her meget mere, uanset varme, hård bane og hvad der ellers kunne samles op af dårlige forklaringer.
Deres træner konstaterede med svidende præcision, at Middelfart var gået i stå og opfordrede sine folk til at gå efter guldet.
Og Middelfart kunne ikke vende kampen, reagerede for langsomt og der manglede præcision og konsekvens ved de muligheder, der trods alt opstod. Vejgaard brændte en kæmpechance efter 65 minutter, hvor en angriber ikke fik hovedet på tæt under mål.
Jes Bekke brugte nu den første af sine udskiftningsmuligheder, da Kristian Weber efter 70 minutter blev sendt på banen med formaninger om at gå direkte efter målet. Peter Kristensen gik ud. Syv minutter senere efter et mildt Middelfartpres uden de store chancer, gik det så helt galt i den anden ende.
En lang bold frem mod Middelfarts felt blev ikke clearet og en stor Vejgaardangriber gik opportunistisk efter chancen, som gode angribere altid gør. Nærmest løbende igennem tre blå folk fik han presset sig frem foran dem og skovlede bolden ind til chokcifrene 2-1 til hjemmeholdet.
Lammelse
Jes Bekke prøvede med et sidste fortvivlet forsøg og sendte debutanten Lukas Møller Jensen ind i stedet for Martin Conley og senere blev Niclas Vemmelund sat frem foran for at få en spilstation. Men det skulle blive endnu værre. I det 86. minut drejede Vejgaard kniven rundt i såret, da et tilfældigt indlæg blev sendt ind til 3-1 mod de lamslåede Middelfartfolk, der havde lagt sig helt ned på den varme sommerdag i Aalborg, hvor alt gik rivende galt.
Utroligt at se den totale opløsning i 2. halvleg efter nogle sæsoner, hvor holdet er blevet rost for at være blevet voksent og have hævet bundniveauet betragteligt. Det så vi ikke noget af i Aalborg, hvor det i alt fald blev konstateret, at vi har svært ved at håndtere favoritrollen, at score på vores chancer og holde koncentrationen i forsvaret. Ingen grund til at hænge nogen ud. Lad glemslens nådige slør lægge sig over denne kamp og håbe, at vi ikke mangler de tre point på et senere tidspunkt.
Det var både varmt og hårdt at se på og der er masser at arbejde med op mod de næste svære udekampe, på tirsdag i Sydbank Pokalen ude mod Svendborg/Oure og på lørdag endnu længere nordpå mod Jammerbugt FC.
Vigtigheden af at vi kommer på sejrskurs allerede tirsdag, må være lysende klart for enhver.
Den rystede reporter drog sydover og måtte støtte sig til den stærkt opmuntrende nyhed, at hans mystiske passion, de engelske lørdagsfavoritter fra en svunden tid, Queens Park Rangers, for første gang i 32 år gik fra en åbningskamp på udebane med sejr. 2-1 over et andet af de faste indslag dengang i sort-hvidt tv med Niels- Christiansen som speaker, Stoke City.
Tekst: Leo Jensen
