Uafgjort i første test

Afsender: Webmaster 28. jan. 2018

FC Sydvest – Middelfart Boldklub
1-0 Selvmål
1-1 Mads Raben

Lørdagens testkamp mod FC Sydvest blev en klassisk testkamp med masser af vilje og intensitet, men hvor den sidste timing manglede og det sidste touch på bolden ikke sad helt i skabet.

Middelfart havde 20 mand i kamp, hvilket betød at der var en halvleg til alle, mens et par stykker måtte spille en god time. Det betød at Middelfart i pausen skiftede hele 9 mand.

Middelfart var i fin kontrol kampen igennem, og var toneangivne i spillet især i 1. Halvleg, hvor hjemmeholdet ofte stod langt tilbage på banen med mange mand. Der var spredte chancer i begge ender, men 1. Halvleg endte uden scoringer.

I 2. Halvleg kom der gang i målscoringen. Peter Jul Nielsen var uheldig med at score selvmål med nakken efter et hjørnespark, og så var hjemmeholdet i front. Middelfart var lige knap så dominerende på bolden efter pausen som i 1. halvleg, men omvendt skabte FC Sydvest heller ikke det store. Midt i halvlegen lykkedes det dog Mads Raben at udligne, da hans afslutning blev rettet af og snød hjemmeholdets keeper.

Dermed sluttede kampen 1-1 efter en kamp hvor der blev vist gode taktiske takter, og hvor der kom luft i lungerne på alle mand i truppen.

Middelfart spiller næste træningskamp på lørdag, hvor modstanderen er FC Fredericia på hjemmebane. Der er kampstart kl. 13.15.

Med venlig hilsen
Søren Godskesen

Målscorer for Middelfart Mads Raben

?
F
?
?
?